Fyrværkerikampagner

Ved nytåret 2022/2023 kom 192 danskere på skadestuen på grund af ulykker med fyrværkeri.

 

Det er især unge drenge og yngre mænd, som fylder i ulykkesstatistikkerne. Mange af de tilskadekomne havde ikke sikkerhedsbriller på og stod for tæt på fyrværkeriet.

 

Sikkerhedsstyrelsen retter sine kampagner mod dem, der kommer til skade, både tilskuere og dem, der selv skyder fyrværkeri af.

Også tilskuere skal have beskyttelsesbriller på

Hvert nytår kommer såvel antændere som tilskuere til skade med fyrværkeri. Især tilskuerne har en tendens til at glemme beskyttelsesbrillerne.

Sikkerhedsstyrelsen har derfor lanceret en kampagne, målrettet tilskuere, der med en chokeffekt sætter fokus på, at det stadig kan gå galt for dig, selvom det ikke er dig selv, der fyrer fyrværkeri af. Med i kampagnen medvirker komiker Simon Jul, som antænder en uforudsigelig raket.

 

Skadesstatistikker fra nytåret 2022/2023

  • 192 personer kom til skade med fyrværkeri sidste nytår* – heraf var 36 alvorligt** tilskadekomne.
  • To tredjedele af de tilskadekomne var antændere, mens den resterende tredjedel var tilskuere.
  • Blandt de tilskadekomne tilskuere havde hele 34 % øjennære skader. Kun 1/6 af de tilskadekomne tilskuere havde beskyttelsesbriller på.
  • Blandt de tilskadekomne antændere havde hele 49 % håndskader, mens 25 % havde øjennære skader. Kun 1/3 af de tilskadekomne antændere havde beskyttelsesbriller på.
  • Af de 192 tilskadekomne seneste nytår brugte 66 % ikke beskyttelsesbriller.

* Registrerede skader efter brug af fyrværkeri, som har medført akut sygehuskontakt.
** Med alvorlige skader menes der tilskadekomne, som indlægges direkte, overføres til andet sygehus eller kræver akut vurdering hos øjenlæge.

Alle tal stammer fra Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) ved ortopædkirurgisk afd. Odense Universitetshospital, som hvert år opgør tal fra Danmarks skadestuer om skader efter fyrværkeri. Oplysningerne vedrører de to døgn den 31. december og 1. januar.

Link til pressemeddelelse


Fakta om fyrværkeriulykker

Et barn der er kommet til skade med hånden

Sidste år kom 192 til skade

Ved årsskiftet 2022/2023 kom 192 danskere på skadestuen efter ulykker med fyrværkeri i nytårsdøgnet. 36 blev alvorligt skadede.

 

Antallet af fyrværkeriskader i nytårsdøgnet har de seneste tre år været lavere end årene forinden. Da var antallet af skader gennem  ti år på mellem 200 og 300 skader. 

 

Mange af skaderne kunne helt undgås ved at huske beskyttelsesbriller og holde afstand til fyrværkeriet.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeriulykker

Fyrværkeri lyser himlen op

Mænd og drenge er mest udsatte

De typiske ofre er mænd og drenge - særligt i alderen 15 til 35 år.

 

83 procent af de 192 tilskadekomne ved nytåret 2022/2023 var drenge og mænd. To tredjedele af dem, som kom på skadestuen, var under 26 år.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeriulykker

Fyrværkeri

Raketter og batterier giver flest skader

Kigger man på, hvilke typer af fyrværkeri ofrene kom til skade med sidste år, er raketter og batterier de fortsat store syndere, selvom der var et fald i fyrværkeriulykker generelt.

 

Ved årsskiftet 2022/2023 skete 42 af i alt 192 ulykker med raketter. Året før var det 62 af 178 ulykker. 

 

Batterier stod sidste nytår for 54 af 192 skader. Året før var det 26 af 176 ulykker.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeriulykker

Fyr_fyrværkeri_nyhed_131218

Tilskuere er også udsat for ulykker

Tal fra landets skadestuer fra nytårsaften 2022/2023 viser, at både folk, som tænder fyrværkeriet, og de, som er tilskuere, er i farezonen for at komme til skade.

 

110 af de tilskadekomne tændte fyrværkeriet, mens 71 var tilskuere (11 har ikke oplyst, om de tændte fyrværkeriet eller blot kiggede på).

 

Derfor er det vigtigt at huske sikkerhedsbriller og holde afstand. Også når man bare er ude for at se på fyrværkeriet.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Fakta om fyrværkeri

Dreng med beskyttelsesbriller

Husk nu beskyttelsesbrillerne

Kun 25 procent af de personer, som kom til skade ved årsskiftet 2022/2023 havde beskyttelsesbriller på.

 

Af de 192 tilskadekomne angav 129, at de ikke havde haft beskyttelsesbriller på, da ulykken skete.

 

Uanset om du er tilskuer eller tænder fyrværkeriet, bør du have beskyttelsesbriller på.

 

Kilde: Ulykkesanalysegruppen. 

Nytårstegning til download

Print og farvelæg nytårstegningen sammen med dine børn.

En hyggelig og meningsfuld aktivitet til juleferien. Og en oplagt mulighed for at tale lidt om fyrværkerisikkerhed med de mindste børn.

 

 Download Nytårstegning til print

Nytårstegning til print

Niels Erik mistede fingrene

Han måtte lære at skrive med venstre hånd.

Som otteårig gik Niels Erik Andersen med sine søstre og en kammerat ud for at se på naboens fyrværkeri.

 

Den nytårsaften endte han på skadestuen med en ødelagt hånd.

 

Han har en opfordring til alle forældre: Lær dine børn at omgås fyrværkeri sikkert. 

 

Få gode råd her.

Spørgsmål og svar om fyrværkeri

Hvornår må man købe fyrværkeri?

Som almindelig forbruger må du købe nytårsfyrværkeri fra den 15. december til og med den 31. december. 

Der er visse typer mindre fyrværkeri, der må sælges og anvendes hele året. Det er fx bordbomber, stjernekastere, isfontæner og hundepropper.

Hvornår må man fyre fyrværkeri af?

Som almindelig borger må du fyre fyrværkeri af fra den 27. december til og med den 1. januar.

Du må kun købe og affyre konsumfyrværkeri og fyrværkeri til brug hele året, som er beregnet til, at almindelige forbrugere kan anvende det. 

Er der aldersgrænser på fyrværkeri?

Ja. Det er ikke tilladt at sælge konsumfyrværkeri til børn og unge under 18 år. Der skal være skiltet med aldersgrænserne på salgsstederne.

Unge, der er fyldt 15 år, må gerne købe fyrværkeri, der må sælges hele året. Det er eksempelvis stjernekastere, knallerter, bordbomber og knaldperler. 

Hvad er lovligt fyrværkeri?

Som almindelig borger må du købe konsumfyrværkeri (hvis du er over 18 år) og fyrværkeri til anvendelse hele året (hvis du er over 15 år).

Konsumfyrværkeri er eksempelvis raketter og batterier, mens fyrværkeri kan være knaldperler, stjernekastere, bordbomber og isfontæner. 

Fyrværkeri til salg til almindelige forbrugere skal være CE-mærket. Artikler uden CE-mærke må ikke længere sælges. 

Der er særlige regler for professionelle fest- og scenefyrværkere.

Læs mere om forskellige typer af fyrværkeri her.

Hvor må man fyre fyrværkeri af - og hvor stor en sikkerhedsafstand skal man have?

Sikkerhedsafstanden står på fyrværkeriet. Det er vigtigt, at man overholder sikkerhedsafstanden både af hensyn til egen og andres sikkerhed.

Særlige sikkerhedsafstande

Man må ikke bruge fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en bygning med let antændeligt tag - for eksempel stråtag. Det samme afstandskrav gælder i forhold til halmstakke, brændebunker og anden opbevaring af materiale, som er let antændeligt. 

Der er også et krav til afstand i forhold til ejendomme med dyrehold. Eksempelvis et område med udegående dyr eller en hundekennel. Her må man ikke bruge fyrværkeriet nærmere end 100 meter fra ejendommen. 

Hvorfor må man købe fyrværkeri den 15. december, men først fyre af den 27.?

Det kan virke ulogisk, at man må købe fyrværkeri, før man må fyre det af. Reglerne er sådan af to hensyn.

For det første er der et hensyn til dem, som generes af fyrværkeri. For det andet er der hensynet til sikkerheden i forbindelse med transport af fyrværkeri til salgsstederne. 

I 2014 blev anvendelsesperioden indskrænket fra den 27. december til den 1. januar ud fra en balance, der både viser hensyn til mennesker og dyr, som bliver generet, og folk, som gerne vil fejre nytåret med fyrværkeri.

Af sikkerhedsmæssige grunde er der strenge regler for transport og opbevaring af fyrværkeri til nytår. Det vil ikke være muligt at få salgsstederne forsynet på en sikker måde, hvis salgsperioden var ligeså kort som affyringsperioden. 

Hvor skal man anmelde brug af fyrværkeri uden for affyringsperioden?

Hvis man oplever, at der bliver fyret af på andre tidspunkter end mellem den 27. december og 1. januar, kan man anmelde det til politiet.

Hvilken kontrol er der med fyrværkeri?

Landets kommunale beredskaber har ansvar for godkendelse af og tilsyn med, at salgsstederne overholder reglerne for blandt andet opbevaring. 

Politiet og Toldstyrelsen kontrollerer, at der ikke ulovligt importeres fyrværkeri fra eksempelvis Tyskland og Sverige ind over grænsen til Danmark. Det er også politiet, der er myndighed i forhold til ulovligt fyrværkeri - eksempelvis kanonslag.

Det er altid fabrikanten eller importørens ansvar, at fyrværkeri til salg til almindelige forbrugere lever op til sikkerhedskravene.

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med lovligt fyrværkeri til salg på markedet. Fyrværkeri bliver udtaget stikprøvevis uden for salgsperioden og testet. Mellem jul og nytår laver Sikkerhedsstyrelsen stikprøveundersøgelser på salgsstederne. Vi undersøger blandt andet, om fyrværkeriet er mærket korrekt. 

Jørgen vil ikke holde nytår med dig

Jørgen Villumsen er en rar og dygtig mand, men ikke én du vil tilbringe nytårsaften og -nat med.

 

Han er nemlig øjenkirurg på Rigshospitalet. En stor del af hans arbejde omkring nytår er at forsøge at redde øjnene på folk, som har været i en fyrværkeriulykke. 

 

Jørgen har en klar opfordring: Husk sikkerhedsbrillerne og hold afstand. Både hvis du skal fyre af eller kigge på fyrværkeri.