Et farligt produkt kan være mange ting: et stykke legetøj, der falder fra hinanden og frigiver smådele. En mobiloplader, der overopheder og bryder i brand. Eller en robotplæneklipper, der har løse knive.
Sikkerhedsstyrelsen er myndighed for en række produkter i Danmark. Det betyder, at du kan sende en anmeldelse af produkter til Sikkerhedsstyrelsen, hvor der er risiko for sikkerheds- eller sundhedsmæssig fare, når produktet bruges til dets tiltænkte formål. på den tiltænkte måde og inden for produktets forventede levetid.
Sikkerhedsstyrelsen fører markedsovervågning med følgende arbejdsområder:
- Akkreditering og metrologi - målere, vægte
- Alderskontrol - salg af alkohol og tobak
- ATEX-produkter
- Autorisationer - el, gas, vvs, kloak
- Byggevarer
- Dækmærkning
- E-cigaretter - registrering og kontrol
- Eco-design og energimærkning
- Eksplosivstoffer til civil brug
- Eleftersyn - ved salg af boliger
- Elsikkerhed - elprodukter, elinstallationer, elanlæg
- EMC/RED – krav til elprodukter
- Fritidsfartøjer
- Fyrværkeri - konsumfyrværkeri, festfyrværkere
- Gassikkerhed - gasprodukter, gasinstallationer, gasanlæg
- Håndkøbsmedicin
- Køretøjer – to-, tre- og firehjulede
- Legetøj
- Maskiner
- Personlige værnemidler
- Produktsikkerhed (GPSD) - forbrugerprodukter
- Tatovører - registrering og tilsyn
- Tilstandsrapporter - ved salg af boliger
- Tobak - registrering og kontrol
- Tovbaneanlæg og elevatorer
- Trykbærende udstyr og aerosoler
- Sikkerhedsudstyr på færdselslovens område
Sikkerhedsstyrelsen er ikke myndighed for produkter, der kan være farlige i forbindelse med kemi, eller produkter der kan betragtes som madvarer.
Læs om at anmelde produkter til Sikkerhedsstyrelsen her.