Ansøgning som driftsansvarlig person (DAP)

Driften af et elektrisk anlæg skal varetages af en driftsansvarlig virksomhed, som har en godkendt driftsansvarlig person ansat. Her kan du se, hvordan du bliver godkendt som driftsansvarlig person.

Sådan søger du

Når du skal arbejde som driftsansvarlig person på et elektrisk anlæg, skal du være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Du skal være godkendt som driftsansvarlig person, inden du kan indtræde i funktionen i en driftsansvarlig virksomhed.

Hvem kan blive godkendt som driftsansvarlig person?

For at blive godkendt som driftsansvarlig person, skal du have de nødvendige faglige kompetencer.

Det betyder, at du skal have én af følgende kvalifikationer:

  • Elingeniør med relevant speciale inden for elektriske anlæg
  • Kan opnå godkendelse som fagligt ansvarlig i en elinstallatørvirksomhed og kan dokumentere relevant praktisk erfaring med drift af elektriske anlæg
  • Anden ingeniør med dokumenteret relevant teoretisk viden og praktisk erfaring med drift af elektriske anlæg
  • Er blevet godkendt som driftsleder før 1. juli 2017 på et elektrisk anlæg, som du nu skal være driftsansvarlig person for.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til ansøgning som driftsansvarlig person, er du velkommen til at kontakte os på sik@sik.dk.