- Denne vejledning bygger på den nye installationsbekendtgørelse, som er trådt i kraft 1. juli 2017.
Læs mere om andre regelsæt
Boliger opført efter 1. juli 2017
Reglerne om overførsel af beskyttelseslederen gælder for alle boliger, som er opført efter den 1. juli 2017. I eksisterende boliginstallationer fra før 1. juli 2017 kan du undlade at overføre beskyttelseslederen, hvis installationen er beskyttet af en RCD (fejlstrømsafbryder) med 30 mA udløserstrøm.
Installationens brug er afgørende
Når du udfører en elektrisk installation, skal der tages højde for den påtænkte brug.
Se § 17 i installationsbekendtgørelsen.
Det er derfor en god idé, at du aftaler med ejeren eller brugeren af installationen, hvordan stikkontaktsystemet skal sættes op.
Det gælder især i køkkenregionen, hvor stort set alle køkkenapparater i klasse 1 materiel bliver leveret med en kombinationsstikprop:
- sidejord (Schuko)
- pindjord (fransk)
Hvis stikkontakten ikke passer til stikproppen, er ejeren eller brugeren tvunget til enten at udskifte stikproppen, stikkontakten eller bruge en adapter for at sikre, at beskyttelseslederen bliver overført til køkkenapparatet.
Læs mere om stikkontakter i boliger
Om vejledningen
- Denne vejledning er lavet i et samarbejde mellem TEKNIQ og Sikkerhedsstyrelsen.
- Indhold fra standarder er gengivet efter aftale med Dansk Standard.
4. august 2017