Se vejledningen om udskiftning af eltavler.
Udskiftning af ældre gruppetavle
Vær opmærksom på, hvilke krav der er, når en ældre gruppetavle i en eksisterende installation udskiftes.
Se videoen nedenfor.
Krav ved udvidelse og flytning af tavler
Eltavler skal leve op til de krav, der var gældende, da de blev installeret.
Når du udvider en eksisterende tavle uden for den eksisterende kapsling, bliver tavleudvidelsen betragtet som en ny tavle og skal derfor opfylde de nugældende krav både til konstruktion og installation og leve op til kravene i DS/EN 61 439-serien.
Der er samme krav om at leve op til de nugældende krav, hvis du ønsker at flytte en eksisterende tavle. Dette gælder, uanset om tavlen flyttes en hel eller en halv meter, da der ikke er nogen bagatelgrænse i forhold til dette krav.
Kan den gamle boligtavle stadig bruges
Ved en ombygning kan man stadig anvende den gamle gruppetavle, hvis den bliver på den samme placering. Men hvis en eksisterende tavle flyttes, skal den leve op til de krav, der gælder på tidspunktet, hvor den flyttes.
Se mere om kravene i videoen nedenfor.
SPD ved udskiftning af gruppetavle i bolig
Se i videovejledningen, hvilke krav der er til SPD, hvis en gruppetavle udskiftes eller hvis en eksisterende installation udvides.
Verifikation ved udskiftning af gruppetavle
Når en gruppetavle udskiftes med en ny, skal du kontrollere, at kravene til tavlen er overholdt.
Se i videoen nedenfor, hvilke punkter det er relevant at kontrollere.
Verifikation ved mindre udvidelse af en installation
En udvidelse af en eksisterende installation betragtes som en ny installation. Inden udvidelsen sættes i drift, skal der foretages verifikation efter DS/HD 60364-6.
Se i videoen, hvordan verifikationen udføres ved hjælp af en tjekliste.
Læs mere
Om vejledningen
- Denne vejledning er lavet i et samarbejde mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Sikkerhedsstyrelsen.
17. november 2020
Opdateret 12. september 2023