Elsikkerheden skal være i orden på bare og diskoteker, hvor der færdes mange mennesker. Der er krav om, at en autoriseret elinstallatørvirksomhed gennemgår installationen og udfylder en elsikkerhedsattest med 24 måneders mellemrum. Men Sikkerhedsstyrelsen finder mange fejl ved elinstallationer og eludstyr, når der føres kontrol på barer, diskoteker og cafeer.
Se videovejledningen om krav og om de fejl, der typisk konstateres.
Se videovejledningen om krav og om de fejl, der typisk konstateres.
Når der skal udarbejdes en elsikkerhedsattest
Barer og diskoteker med plads til mere end 150 personer skal have en elsikkerhedsattest. Det er en attest for en gennemgang af installationen. Det har været et krav siden juli 2000, at de elektriske installationer i forsamlingslokaler kontrolleres med højst 24 måneders mellemrum og at attesten hænges op, så den er synlig for gæster på stedet.
Alligevel fandt Sikkerhedsstyrelsen mange fejl ved kontrol af elinstallationer på 115 diskoteker, barer og cafeer i 2021. Hvert fjerde sted var fejlene så alvorlige, at Sikkerhedsstyrelsen har givet et påbud om at få bragt installationerne i orden. Kontrollen fortsætter i 2022.
Typiske fejl var:
- Ledningerne var ikke korrekt monteret, og en del steder var den faste elinstallation ikke vedligeholdt, som ejeren har pligt til.
- Elektriske brugsgenstande havde ikke jordforbindelse via beskyttelseslederen i stikkontakten.
Om vejledningen
- Vejledningen er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med TEKNIQ Arbejdsgiverne