Vedligeholdelse af belysning på offentlige områder

Den, der ejer eller bruger belysningsanlægget, har ansvaret for, at anlægget er tilstrækkeligt vedligeholdt og opfylder de krav, der var gældende på tidspunktet, da anlægget blev udført. Det er derfor en god ide at have en vedligeholdelsesplan, der tager hensyn til de forhold, anlægget er udsat for. Den kan tage udgangspunkt i de eksempler, der er givet ovenfor.

En vedligeholdelsesplan kan have flere forskellige grader af eftersyn og afprøvning.

En visuel kontrol kan foretages i forbindelse med den almindelige service og udskiftning af lyskilder i anlægget. Derudover kan der etableres en egentlig periodisk kontrol, hvor der foretages kontrol af fejlbeskyttelsen samt isolationstest. Det er anlægsejer, der har kendskabet til anlægget og dermed muligheden for at fastsætte kravene til vedligeholdelsen af anlægget for, at det kan fungere sikkert.

Belysningsanlæg skal opfylde de bestemmelser, der gælder for elektriske installationer og de skal vedligeholdes. For installationer afhænger omfanget af vedligeholdelsen af, hvad installationen bruges til og hvad den udsættes for.

Belysningsanlæg på offentligt tilgængeligt område kan groft inddeles i tre grupper, hvor der tages hensyn til anlægstype og/eller placeringen.

1. Lav risiko. Nyere anlæg, der opfylder nugældende krav og er fejlbeskyttet og som kun sjældent udsættes for hærværk eller for eksempel påkørsler.
2. Mellem risiko. Ældre eksisterende anlæg, der ikke opfylder aktuelle krav, men hvor der ikke færdes mange mennesker, for eksempel motorvejsbelysning og anlæg, der normalt er uden for rækkevidde.
3. Høj risiko. Anlæg på åbne pladser og gågader, hvor der færdes mange mennesker og hvor anlæggene kan være udsat for hærværk, påkørsler og lignende.

I eksisterende belysningsanlæg, hvor der ikke er ydet fejlbeskyttelse, skal man være opmærksom på kravene i bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer, § 74.

Der skal enten anvendes armaturer eller enkeltdele, der er identiske med de oprindelige, eller der skal anvendes armaturer eller enkeltdele af klasse II eller supplerende beskyttelse med RCD. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal den del af anlægget, der repareres, betragtes som nyt og opfylde nuværende bestemmelser.