Bedre lavvoltlysinstallationer

Lavvoltlysinstallationer skal udføres efter de generelle bestemmelser i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, suppleret med de særlige bestemmelser i kapitel 715.

Mange fejl opstår allerede i indkøbsfasen, idet man måske ikke helt har overvejet hvilket materiel der kan anvendes i faste lavvoltlysinstallationer. Er man i tvivl er det vigtigt at man i samråd med grossist eller fabrikant finder frem til det rigtige udstyr inden man foretager indkøb.
Bagerst er vedlagt en huskeliste, indeholdende oplysninger af betydning for et korrekt indkøb.

Før 1. januar 2000 var det accepteret, at samlinger var udført i fritsiddende samlemuffer, hvis trækaflastningen var tilvejebragt med fx strips eller besnøring.

I dag skal samlinger i den faste lavvoltlysinstallation i henhold til de almindelige bestemmelser udføres i egnede kapslinger eller i lukkede forbindelsesrum i fastmonterede belysningsarmaturer.

Et lukket forbindelsesrum er et lukket hulrum i belysningsarmaturet, hvori den faste installation kan indføres og afsluttes. Det kan fx også være en dåse, som fabrikanten har anbragt på armaturet, og som er egnet til indføring og afslutning af det anvendte ledningssystem.

Samlinger skal normalt være tilgængelige på deres faste anbringelsessted, men såfremt der anvendes armaturer med lukket forbindelsesrum, accepteres det, at samlingerne først er tilgængelige, efter at armaturerne er trukket ud af deres indbygningshuller. Det gør monteringen lettere, hvis der anvendes egnede bøjelige ledninger, som naturligvis skal være fastholdt i armaturerne.

Nogle belysningsarmaturer leveres med to korte ledninger monteret på armaturet. Disse armaturer er principielt beregnet til anbringelse på en dåse, men Sikkerhedsstyrelsen tillader, at de to ledningsender samles med et kabel eller en bøjelig ledning i den faste installation med to presmuffer, omsluttet af en limende krympemuffe, som skal sikre beskyttelse og aflastning af de elektriske forbindelser. Der må naturligvis ikke laves videresløjfninger i presmufferne.

Også lysinstallationer for ekstra lav spænding skal være overstrømsbeskyttet. Elinstallatøren skal derfor sikre sig, at strømmen ved en kortslutning i endepunktet af en strømkreds er tilstrækkelig stor til at bevirke udkobling af det foransiddende beskyttelsesudstyr, inden der sker en skadelig opvarmning.

Husk at udskiftelige sikringer o.l. skal være let tilgængelige, og at der ved sikringerne skal anbringes en tydelig og holdbar mærkning om højst tilladte mærkestrøm samt, at der ved tavlen skal forefindes en skematisk oversigt (plantegning), som viser placeringen og størrelsen af sikringer og transformere.

Overstrømsbeskyttelsen af lavvoltlysinstallationen kan opnås på en af følgende måder:

• Smeltesikringer (lavspændingssikringer), finsikringer efter EN 60127 eller tilsvarende (fx bilsikringer efter ISO 8820-1). Disse sikringer kan være indbygget i transformeren/konverteren, således at hele enheden skal udskiftes, hvis sikringen brænder over.
   
• Speciel beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod brandfare i henhold til 715.482.5.2.
   
• Egnede konvertere, med indbygget sikkerhedskredsløb som løbende kontrollerer kredsens impedans og derved forhindrer at transformeren indkobles hvis kredsen er kortsluttet, vil opfylde kravene i kap. 43. Det fremgår ikke af transformerens/konverterens mærkning, om en evt. indbygget beskyttelse i transformeren kan anvendes til beskyttelse af ledningssystemet i lavvoltkredsen. Elinstallatøren skal derfor sikre sig, at transformeren har denne funktion ved henvendelse til forhandleren. Oplysningen kan eventuelt fremgå af monteringsvejledningen.
   
• Transformere hvis kortslutningseffekt ikke kan andrage en størrelse som kan frembringe en skadelig opvarmning af ledningssystemet.

I faste lavvoltlysinstallationer kan der anvendes isolerede ledere i rør, kabler og bøjelige flerleder ledninger, som opfylder konstruktionsbestemmelserne.

Bøjelige flerleder ledninger skal i fast installation normalt mindst være almindelig kappeledning type H05 I lavvoltlysinstallationer tillades det, at der anvendes andre ledninger fx de hyppigt anvendte svagstrømsledninger (brilleledninger eller 8-tals ledninger). Bøjelige ledninger i lavvoltinstallationer behøver ikke at blive anbragt i rør eller ledningskanaler, selv om de er anbragt inden for rækkevidde, men der skal udvises påpasselighed ved anbringelsen, så de ikke udsættes for mekanisk overlast fx ved passage af skarpe kanter.

I lavvoltlysinstallationer skal ledertværsnittet følge de generelle bestemmelser for faste installationer, hvilket medfører, at tværsnittet mindst skal være 1,5 mm² Cu. Dog tillades et tværsnit på 1 mm² Cu for bøjelige ledninger med en længde på højst 3 meter. Uisolerede ledere og ledere i nedhængte systemer skal have et ledertværsnit på mindst 4 mm².
Strømværdier for ledere, og ledninger i lavvoltlysinstallationer, er de samme som i traditionelle lavspændingsinstallationer for 230 V.

De almindelige bestemmelser for tilledninger gælder også for lavvoltlysinstallationer. Tilledninger skal derfor normalt have et mindste ledertværsnit på 0,75 mm², må ikke føres gennem bygningsdele og skal være tilgængelige på hele deres længde. Tilledninger må heller ikke være unødvendigt lange, hvilket betyder, at transformerne eller dåserne skal anbringes i nærheden af armaturerne.

På samme måde som for fast installation tillader Sikkerhedsstyrelsen, at de to korte ledninger på et belysningsarmatur samles med tilledningen med to presmuffer omsluttet af en limende krympemuffe.
Belysningsarmaturer med fritsiddende klemmer eller samlemuffer er kun beregnet for tilslutning af tilledninger, idet den faste installations samlinger, som før beskrevet, skal afsluttes i egnede kapslinger eller lukkede forbindelsesrum.

Tilledningerne fra armaturerne skal tilsluttes den faste lavvoltinstallation i det rum, hvor armaturet er anbragt (indbygningsspots betragtes som anbragt i både det rum, som de belyser, og det rum som de er indbygget i). Men det er ikke acceptabelt at føre tilledninger fra armaturer, placeret i fx et nedsænket loft, til en transformer under loftet eller ind i et tilstødende rum.

I lavvoltlysinstallationer er der krav om, at spændingsfaldet i den fastinstallerede del af lavvoltkredsen ikke må være større end 4 %. Spændingsfaldet beregnes fra transformerens sekundærside og frem til tilslutningsstedet, medens der ikke skal tages hensyn til spændingsfaldet i tilledninger.
Spændingsfaldet vil dermed ofte blive den dimensionerende faktor for ledertværsnittet (se nedenstående tabel).

Ovenstående eksempel viser en 10 m lang gang, hvor i der ønskes opsat 10 lavvoltlamper, hver med en effekt på 20 W. Installationen opsættes i en etageadskillelse, og det er ikke muligt at få adgang til denne, når lofterne er opsat. Der udføres derfor en fast lavvoltinstallation med et ledningssystem, som må anvendes i fast installation og som ikke har et tværsnit mindre end 1,5 mm2. Transformer og overstrømsbeskyttelsesudstyr placeres i et teknikrum, og samlingerne udføres i PL-loftdåser med blænddæksel. Belysningsarmaturerne er udført med lukket forbindelsesrum (kapslingsklasse mindst IP2X), som muliggør, at den faste installation kan afsluttes i disse.

Kontrol af spændingsfald gennemføres således:

Lavvoltbelysningsarmaturer og andet materiel i lavvoltinstallationer, som anvendes i særlige områder fx badeområder, skal opfylde de krav til kapslingsklasse, der kræves for materiel i disse områder. Når der er tale om indbygningsarmaturer, som befinder sig i flere områder, skal kapslingsklassen for begge områder opfyldes.
Det medfører bl.a., at lavvoltspots placeret i område 2 i badeværelser mindst skal have kapslingsklasse IPX4, medens den del af armaturet som befinder sig uden for badeområdet kan være IP20. Lavvoltspots placeret i fx udhæng i det fri skal mindst have kapslingsklasse IPX1. og hvis der er risiko for vanddryp fra taget, skal der træffes foranstaltninger, så dette ikke påvirker belysningsarmaturet.
Armaturerne skal have en synlig mærkning med kapslingsklasse, hvis denne er højere end IP20 (normaltæt) og alle nødvendige oplysninger for korrekt installation skal fremgå af monteringsvejledningen.

Den absolut største risiko ved lavvoltlysinstallationer er brandfaren som følge af de relativt store strømme i kredsene og den kraftige varmeudvikling fra armaturerne.
Sikkerhedsstyrelsen registrerer hvert år brande forårsaget af lavvoltlysinstallationer. Det er en udbredt misforståelse, at disse installationer ikke frembyder nogen fare på grund af den lave spænding.
De store strømme i lavvoltinstallationerne kan give anledning til brandfare ved samlinger, hvor der optræder dårlige forbindelser. Derfor er det særdeles vigtigt, at samlinger udføres i egnede kapslinger (dåser o.l.), og at tilledninger i begge ender aflastes for træk og sikres mod vridning. Desuden er det vigtigt, at den faste lavvoltinstallation fastholdes med clips eller bøjler ved indføringen i dåser, transformere o.l. således, at et eventuelt træk i ledninger og kabler ikke medfører en trækpåvirkning af selve samlingen.

Brandfaren ved belysningsarmaturerne skyldes den kraftige varmeudvikling fra de større lyskilder. Specielt ved indbygningsarmaturer skal man være opmærksom på at overholde de indbygningsmål, som fabrikanten af armaturerne foreskriver i monteringsanvisningen, således at armaturernes bagside ikke dækkes af isolering e.l. og derfor ikke kan slippe af med varmen.

Belysningsarmaturer, der monteres på brændbart underlag fx listelofter, skal være tydeligt mærket med følgende F-mærke:

Et armatur med denne mærkning må ikke dækkes af isoleringsmateriale. Fabrikanten kan dog angive mål fra sider og top på armaturet til isoleringsmaterialet, hvis han har udført varmeprøver under disse forhold. De oplyste indbygningsmål kan i nogle tilfælde overholdes ved at anbringe en lerurtepotte eller en af de specielle plastbokse, som findes på markedet, over bagsiden af det indbyggede armatur. Man kan også indbygge armaturet i en armaturdåse, som opfylder armaturfabrikantens krav til størrelse, og disse armaturdåser, må ligesom lerurtepotterne og plastboksene gerne tildækkes med isoleringsmateriale.

Hvis armaturet tillades dækket af isolationsmateriale, skal det være mærket med følgende F-mærke:

I mange tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at installere armaturet i en dåse, fx for at kunne anbringe transformeren ved armaturet, foretage afgreninger eller blot med det formål at holde den fornødne afstand til bygningsdele eller isolering.
En dåse kan være en del af et bestemt indbygningsarmatur. Når armaturet er installeret i den pågældende dåse efter fabrikantens anvisning, overholder sammenbygningen de relevante krav til lukkede forbindelsesrum, beskyttelse mod stød, mekaniske påvirkninger og brand samt fri luftafstand omkring armaturet.
Dåser kan også være beregnet til anvendelse sammen med indbygningsarmaturer i almindelighed. Sådanne dåser skal overholde EN 60 670 for dåser og kapslinger, og de skal være CE mærket. Ved brug af sådanne dåser skal der tages hensyn til de afstandskrav fra sider og top til isolering og bygningsdele, som armaturfabrikanten har pligt til at oplyse, for at armaturet kan installeres på samme måde, som det er prøvet. Såfremt dåsen har en sådan størrelse, at de oplyste afstandskrav til dåsens bund og sider er opfyldt, må dåsen gerne være omgivet af isolering. Ved anvendelse af sådanne dåser skal man være opmærksom på, at stærkstrømsbekendtgørelsens krav til den højeste ledertemperatur for den pågældende lederisolation skal overholdes.

Lavvoltinstallationen forsynes normalt fra en transformer eller converter, som er tilsluttet 230 V installationen. Når der er tale om en fast lavvoltinstallation, skal transformeren eller converteren være fastgjort, og tilslutningen til 230 V installationen skal være en fast forbindelse. Man kan vælge at afslutte den faste 230 V installation direkte i tilslutningsklemmerne på transformeren eller converteren hvilket vil medføre, at klemmerne skal være beregnet til et ledertværsnit på 1,5 mm2 . Det er imidlertid også tilladt at slutte transformeren eller converteren til fx en udløbsroset med en tilledning på 0,75 mm2 når man i øvrigt overholder de generelle krav til tilledninger.

En god huskeregel ved udførelse af lavvoltlysinstallationer er, at installationerne skal udføres efter de samme retningslinjer, som gælder for traditionelle lavspændingsinstallationer ved 230 V. Følg altid fabrikantens anvisninger og vær i øvrig opmærksom på bygningsreglementets krav til dampspærrer.

Transformer

• skal være en SELV-transformer eller -converter (sikkerhedstransformer)
   
• skal være udført i overensstemmelse med EN 60742 eller EN 61558-2-6
   
• skal kunne fastmonteres
   
• skal kunne optage mindst 1,5 mm2 ledning
   
• Konvertere udført efter EN 61347 og EN 61046 som monteres på brændbart underlag, skal enten være F-mærkede eller have en temperaturmærkning, der er mindre end eller lig med 130° C. Mærkningen er anbragt i en trekant på spidsen. Den anbefalede temperatur er 110° C

Ledningssystem

• Isolerede ledninger i rør eller ledningskanalsystemer
• Kabler
• Bøjelige ledninger
• Systemer for belysning med ekstra lav spænding i henhold til EN 60598-2-23
• Kontaktskinner i henhold til EN 60570

• Smeltesikringer (lavspændingssikringer), finsikringer efter EN 60127 eller tilsvarende (fx bilsikringer efter ISO 8820-1). Disse sikringer kan være indbygget i transformeren/konverteren, således at hele enheden skal udskiftes, hvis sikringen brænder over.
   
• Specielt beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod brandfare i henhold til 715.482.5.2.
   
• Egnede konvertere - med indbygget sikkerhedskredsløb som løbende kontrollerer kredsens impedans og derved forhindrer, at transformeren indkobles, hvis kredsen udsættes for en overstrøm - vil opfylde kravene i kapitel 43. (skal fremgå tydeligt af monteringsvejledningen eller på anden måde oplyses af fabrikanten).
   
• Transformere hvis kortslutningseffekt ikke kan andrage en størrelse, som kan frembringe en skadelig opvarmning af ledningssystemet;

Hvorvidt en evt. indbygget beskyttelse i transformeren/konverteren kan anvendes til beskyttelse af ledningssystemet i lavvoltkredsen, kan ikke ses af transformerens mærkning. Det skal derfor fremgå af den medfølgende vejledning eller på anden måde oplyses af fabrikanten, hvis man vil bruge denne metode.

• Skal være i overensstemmelse med EN 60598

• Skal være forsynet med F-mærke, hvis de skal opsættes på brandbart underlag. F-mærket skal være anbragt på armaturet (behøver dog ikke være synligt når armaturet er monteret). Armaturer med følgende mærkning må ikke dækkes af isolationsmateriale:

Listen er ikke udtømmende, men indeholder en kort sammenfatning af de krav angivet i kapitel 715, som vil kunne få betydning i indkøbssituationen.