Elektriske installationer i eksplosionsfarlige områder

Denne artikel er udarbejdet med udgangspunkt i de regler, der var gældende, da artiklen blev offentliggjort. Vær opmærksom på, at reglerne kan være ændret senere.

ARTIKEL FRA ELECTRA 2003: 

Kravene til elektriske installationer i eksplosionsfarlige områder stod i de tidligere bestemmelser i et specielt kapitel, som ikke er videreført til afsnit 6. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke længere er krav til udførelse af installationen i sådanne områder.
Når man som elinstallatør bliver bedt om udføre en installation i et område hvor man formoder der kan være eksplosionsfare er der derfor nogle forhold, man skal være opmærksom på.

Arbejdsgiveren er forpligtiget til at sørge for, at der foretages en klassificering af de eksplosionsfarlige områder i zoner 0,1 eller 2, når der er tale om gasatmosfære, og 20, 21 eller 22 når det gælder områder med brændbart støv.
Denne forpligtelse er lovfæstet i Bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet og fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelserne implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF, der drejer sig om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare fra eksplosiv atmosfære.

Når der er udarbejdet en plan for klassifikation af de forskellige områder, kan installatøren begynde at vælge det materiel, som må installeres i disse områder. Elektrisk materiel til brug i eksplosionsfarlige områder er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 ATEX-direktivet (ATEXD) og skal derfor opfylde de grundlæggende sundheds- og sikkerhedskrav i direktivet. ATEX-direktivet vil være opfyldt, hvis materiellet er i overensstemmelse med standarderne for de forskellige beskyttelsesmetoder DS/EN 50- serien, eller for beskyttelsesmåde "n" IEC 79-15, som omhandler almindelige bestemmelser for udførelse, prøvning og mærkning af elektrisk materiel til eksplosionsfarlige atmosfærer. Nu behøver man ikke at kunne disse standarder på fingrene, da nyt elektrisk materiel ikke længere må sælges, hvis det ikke opfylder direktivet.
Elinstallatørens valg består derfor i at vælge materiel i den materielkategori som må anvendes i den pågældende zone og den beskyttelsesmåde, der er egnet og økonomisk fordelagtig det pågældende sted.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at de tidligere generelle tilladelser til at anvende materiel i bestemte kapslingsklasser, fx IP 44 for afbrydere og stikkontakter i zone 2, ikke længere eksisterer.

Som nævnt indeholder stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 ikke særlige bestemmelser angående udførelse af elektriske i eksplosionsfarlige områder. Dette skyldes, at reglerne for elektriske installationer i sådanne områder er blevet erstattet af to standarder DS/EN 60079-14 for eksplosive gasatmosfærer og DS/EN 50281-1-2 for områder med brændbart støv. Disse standarder er et supplement til afsnit 6 og omhandler blandt andet valg af elektrisk materiel i forskellige zoner, regler for beskyttelse mod farlige gnister og elektrisk beskyttelse mod overbelastning og adskillelse. Det er også her man finder reglerne for ledningssystemer og yderligere bestemmelser for forskellige beskyttelsesmåder i de forskellige zoner.

I henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse, er arbejdsgiveren forpligtet til løbende og mindst hvert tredje år at ajourføre den skriftlige arbejdspladsvurdering og heri kortlægge og vurdere de risici der hidrører fra en eksplosiv atmosfære. Denne vurdering kan føre til, at en zone skifter status fra zone 2 til zone 1, hvilket vil medføre at installationen skal ændres og bringes i overensstemmelse med den nye zoneklassifisering.
Der er derimod ikke krav om, at eksisterende elektriske installationer, der var lovlige på udførelsestidspunktet, skal bringes i overensstemmelse med de nye standarder, så længe arbejdspladsvurderingen konkluderer at sikkerheden er opretholdt med eksisterende materiel.