Strømkredse skal kunne adskilles

Denne artikel er udarbejdet med udgangspunkt i de regler, der var gældende, da artiklen blev offentliggjort. Vær opmærksom på, at reglerne kan være ændret senere.

ARTIKEL FRA ELECTRA 2005:

Enhver strømkreds skal kunne adskilles fra hver af de spændingsførende forsyningsledere. Det gælder også nullederen, der betragtes som en spændingsførende leder. Kravene er beskrevet i Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 462.1, som omhandler elektriske installationer. Der er ikke krav om adskillelse af nullederen i TN-S systemer og i TN-C systemer, hvor PEN-lederen ikke må adskilles eller afbrydes.

En strømkreds omfatter alt materiel, der forsynes fra samme udgangspunkt, og som har fælles overstrømsbeskyttelse. Der er derfor ikke noget i vejen for, at to eller flere kabler har én fælles adskiller, når de har fælles overstrømsbeskyttelse. Eksempelvis må et kabel til en vaskemaskine og et kabel til et elkomfur føres til samme gruppeafbryder (adskiller). Kablerne udgør kun én strømkreds, og derfor er en enkelt adskiller nok.

I afsnit 6, 537.2.4 er det beskrevet, hvilke former for adskillere, der kan anvendes. Det kan fx være smeltesikringer for fasernes vedkommende og en særlig klemme med en laske eller skyder til nullederen, så ledningen ikke behøver at blive fjernet fra klemmen for at være adskilt. På steder hvor adskilleren må forventes at blive betjent af lægmand, dvs. i boliger, butikker, kontorer, skoler og mindre værksteder, skal der dog anvendes afbrydere, fx automatsikringer, gruppeafbrydere med smeltesikringer eller HPFI-afbrydere.

Uanset hvilken lovlig type adskiller der vælges, kan en adskiller være fælles for flere strømkredse, hvis driftsforholdene tillader det. Det er derfor i orden, hvis brugeren kan acceptere, at en nødvendig adskillelse af en enkelt strømkreds i forbindelse med reparationsarbejder også medfører strømafbrydelse af andre strømkredse. Ved anvendelse af en- eller trepolede automatsikringer kan en HPFI-afbryder eksempelvis være den krævede fælles adskiller for alle gruppeledninger. Spørgsmålet kan også være aktuelt i forbindelse med hovedledninger eller stigeledninger.

Eksempel på lovlig anvendelse af fælles adskiller i beboelsesejendom med flere brugere. Stikledningssikring max 63 .

Adskilleren i strømkreds 1 (stikledning) kan være fælles for de viste hovedledninger, strømkreds A, B og C, som ikke er udført med særskilt overstrømsbeskyttelse ved udgangspunktet (målerne i teknikrummet).

Eksempler på individuelle adskillere og disses placering i erhvervsejendom med to eller flere brugere.

Strømkreds A og strømkreds B skal have hver sin adskiller. Adskillerne skal være anbragt i et rum, som er tilgængeligt for både bruger A og B.

Hvis bruger A og bruger B har hver sin stikledning, kan de krævede adskillere være stikledningssikringerne og nulklemmerne i et kabelskab.

Sandfyldte smeltesikringer kan bryde store strømme, så længe de sidder godt fast i sikringsholderne som overstrømsbeskyttelse af ledninger og andet materiel efter sikringernes oprindelige formål.

Men under udskruning af sikringer er brydeevnen ikke til stede. Sikringer, anvendt som adskillere (bortset fra skruesikringer med mærkestrøm på højst 35 A), skal derfor sikres mod uagtsom eller uberettiget åbning, hvilket også gælder for skillestykker og særlige klemmer. Dette kan opnås ved at anbringe materiellet i et aflåseligt rum eller ved anvendelse af hængelås. For at undgå misforståede afbrydelser (chikane), kan det være på sin plads, at også adskillere med fornøden brydeevne sikres mod uberettiget betjening ved aflåsning eller anbringelse i aflåselige kapslinger eller rum.