Udligningsforbindelser er stadig et problem

Denne artikel er udarbejdet med udgangspunkt i de regler, der var gældende, da artiklen blev offentliggjort. Vær opmærksom på, at reglerne kan være ændret senere.

ARTIKEL FRA ELECTRA 2004:

En udligningsforbindelse defineres som en beskyttelsesleder, der sikrer potentialudligning. Udligningsforbindelsen har altså til formål, at holde steldele indbyrdes eller ydre steldele og fremmed ledende dele på samme eller omtrent samme potentiale.
Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, skelner mellem hovedudligningsforbindelser, supplerende udligningsforbindelser og lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse. Sidstnævnte må man dog kun anvende efter særlig tilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Hovedudligningsforbindelsen skal principielt sikre, at alle fremmed ledende dele i en bygning har samme potentiale. Derved reducerer man berøringsspændingen i forbindelse med fejl på brugsgenstande, ligesom den vil beskytte både personer og det tilsluttede materiel i forbindelse med en udefrakommende transient eller potentialstigning.

Derfor er der krav om, at der i enhver ny bygning skal etableres en hovedudligningsforbindelsen. Hertil skal hovedbeskyttelseslederen, hovedjordlederen, hovedjordklemmen og følgende fremmede ledende dele forbindes:

• metalliske rørledninger til forsyning inde i bygningen, fx for gas og vand
• centralvarme- og ventilationssystemer
• jordingsanlæg for lynbeskyttelse

Vi anbefaler desuden at forbinde:

• metallisk hovedarmering i betonkonstruktioner, hvis det er praktisk gennemførligt
• metalliske konstruktionsdele
• metalliske kapper på stærkstrøms- telekommunikationskabler

Ledende dele som disse skal tilsluttes hovedudligningsforbindelsen så tæt som muligt ved det sted, hvor de føres ind i eller ud af bygningen.

Ledere til hovedudligningsforbindelser skal have en ledningsevne, der mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for den største beskyttelsesleder i installationen. Der kræves dog kun et tværsnit på 25 mm2 for kobberledere eller et tværsnit, der giver tilsvarende ledningsevne, hvis der anvendes et andet ledermateriale. Af mekaniske grunde skal ledertværsnittet mindst være 6 mm2 uanset ledermateriale.

Den supplerende udligningsforbindelse skal sikre, at der er samme eller omtrent samme potentiale på dele, som kan berøres samtidig af en person i de tilfælde, hvor betingelserne for at beskytte ved afbrydelse af forsyningen ikke kan opfyldes. Den supplerende udligningsforbindelse skal forbinde alle ledende dele, både udsatte dele på materiel og fremmed ledende dele, som det er muligt at berøre samtidig. Desuden skal beskyttelsesledere til al materiel og alle stikkontakter i området forbindes.

En leder til supplerende udligningsforbindelse mellem to udsatte dele skal have et tværsnit, der ikke er mindre end tværsnittet af den mindste af de beskyttelsesledere, der er forbundet til de udsatte dele.
En leder til supplerende udligningsforbindelse mellem en udsat del og en fremmed ledende del skal have et tværsnit, der ikke er mindre end halvdelen af tværsnittet for den beskyttelsesleder, der er forbundet til den udsatte del.
Ovennævnte ledere samt ledere til supplerende udligningsforbindelse udelukkende mellem fremmede ledende dele skal, hvis de er fremført separat, have et tværsnit, der er mindst 2,5 mm2, hvis beskyttelseslederen er mekanisk beskyttet og 4 mm2, hvis beskyttelseslederen er uden mekanisk beskyttelse.
Den supplerende udligningsforbindelser kan etableres enten via fremmede ledende dele af permanent art, som fx bygningsdele, med supplerende ledere eller ved en kombination af disse.

I visse områder er der særlig behov for supplerende udligningsforbindelser. Det gælder fx rum for husdyr, snævre ledende rum, badeværelser og områder med svømmebassiner. I disse områder er der en særlig risiko for personer og dyr, og derfor er det vigtigt, at potentialet på udsatte dele og fremmed ledende dele holdes på samme niveau i tilfælde af fejl indtil beskyttelsesudstyret udkobler.
Specielt i badeværelser er det ofte et problem, at installatøren ikke er blevet tilkaldt så tidligt, at han kan nå at få etableret en forbindelse til jernindlægget i gulvet. Han har så mulighed for at få udlagt et net under flisebelægningen, men det er heller ikke altid muligt. Flere elinstallatører har derfor spurgt, om man kan anvende den vådrumsmembran, som er udlagt under belægningen som en isolerende gulvbelægning, da man ved måling umiddelbart kan konstatere, at den har en god isolation.
Sikkerhedsstyrelsen accepterer imidlertid ikke denne løsning. Det skyldes, at der er tale om en skjult membran, som er lagt ud på stedet, og kvaliteten derfor afhænger af den person, som har påsmurt membranen og den belastning membranen efterfølgende har været udsat for. Det er derfor ikke muligt at få en garanti for, at membranen vil have samme isolationsniveau i hele installationens levetid.

Artiklen giver en kort introduktion til problematikken omkring udligningsforbindelser. Vi vil senere følge op på emnet her på vores hjemmeside www.sikkerhedsstyrelsen.dk.