Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn
Biogasanlæg og andre typer af gasanlæg er individuelt projekterede anlæg, hvor den samlede opbygning og drift af anlægget og gasinstallationer afviger fra de standardinstallationer, der findes i gasreglementet. Derfor er disse anlæg hidtil blevet projektgodkendt.
Det er ikke længere et krav med en projektgodkendelse af gasanlæggene, ledningerne, gasinstallationerne eller procesdele som svovlrensnings- og opgraderingsanlæg, efter at de nye gasregler trådte i kraft den 21. april 2018.
Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med anlæg, installationer med videre. Du skal være i stand til at give os dokumentation for gasanlægget og procesdelene. Du kan bruge de tidligere vejledninger om projektgodkendelser sammen med anlægsbekendtgørelsen som inspiration til din dokumentation.
Reglerne
Gasanlæg kan udføres efter gasreglementet til og med den 31. december 2019.
Derefter skal gasanlæg udføres efter bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg - bekendtgørelse nr. 253 af 04/04/2018 – der er trådt i kraft 21. april 2018.
Hvis et gasanlæg er færdigprojekteret eller du er begyndt på at opføre det før den 1. januar 2020 efter gasreglementet, kan det udføres eller gøres færdig efter de gamle regler til og med 31. december 2020.
Ved et tilsyn vil anlægget og tilhørende installationer blive prøvet efter i forhold til, om de lever op til de tekniske krav og regler. Det vil blive efterprøvet uanset, om anlægget er projekteret efter de nye eller gamle regler.
Der skal kun laves en projektgodkendelse og ibrugtagningsgodkendelse, hvis Sikkerhedsstyrelsen har modtaget en projektansøgning inden 21. april 2018.
Vi vil i Sikkerhedsstyrelsen fremover lave en risikobaseret udvælgelse af de biogasanlæg og installationer, hvor vi vil lave tilsyn. Hvis dit anlæg bliver udvalgt, vil vi bede dig om den nødvendige dokumentation på anlægget og på anlægsdele og gasinstallationer, før vi kommer.
Læs mere om gasreglementet
LINK til retsinformation.dk
Ny gasanlægsbekendtgørelse
Vi arbejder i øjeblikket på vejledning til den nye gasanlægsbekendtgørelse. Den vil blive tilgængelig her på www.sik.dk.
Indtil da kan du bruge gasanlægsbekendtgørelsen sammen med vejledningerne til den dokumentation, som tidligere var nødvendig for en projektgodkendelse som inspiration til at dokumentere sikkerheden ved dit biogasanlæg, procesdele eller gasinstallationer.
Vær opmærksom på, at sikkerhedskrav og det overordnede dokumentationskrav findes i anlægsbekendtgørelsen.
Download
- Projektgodkendelse for biogasanlæg uden gasforbrugende apparater eller ombygning af eksisterende biogasanlæg
- Projektgodkendelse for biogasanlæg med gasforbrugende apparater
- Projektgodkendelse for biogasanlæg med gasforbrugende apparater og én forbruger
- Projektgodkendelse for biogasanlæg med gasforbrugende apparater og opgraderingsanlæg
- Projektgodkendelse for udskiftning af gasforbrugende apparater på eksisterende biogasanlæg og evt. etablering af afsvovlingsanlæ
- Projektgodkendelse for PE-distributionsnet til biogas, hvor methan-indholdet er ≤ 80%
- Vejledning til lægning og tæthedsprøvning af PE-ledninger til biogas
- Vejledning vedrørende PE-gasrørsindføring i bygninger og brønde samt PE-ledninger ved rådnetanke, gaslager, gasfakkel med mere
- Vejledning vedrørende drifts- og vedligeholdelsesplan for biogasanlæg med gasforbrugende apparater
Vejledninger opdateres løbende - du finder altid den seneste udgave på Sik.dk.
Tjek derfor datoen, hvis du har printet en vejledning og vil være sikker på, at den fortsat er gældende.