Fyldestationer for tankning af køretøjer med CNG, LNG eller gasformig brint

Denne vejledning dækker udvikling, konstruktion, drift, kontrol og vedligehold af fyldestationer, inklusive sikkerheds- og styringsanlæg. Vejledningen dækker ikke gasfremføring til anlægget.
Vejledningen er rettet til den, som projekterer, udfører, ejer, driver, reparerer eller vedligeholder CNG-, LNG- eller brintfyldestationer. Dette kan være rådgivere, udførende vvs-installatører og bygherrer.

    Indholdet er senest revideret 25. april 2019

    Gasstationer og udførende

    Denne vejledning omhandler

    • CNG-fyldestationer, inklusive tanke
    • LNG-fyldestationer, inklusive tanke
    • Brintfyldestationer, inklusive tanke

    for køretøjer, som er dækket af Bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg (BEK nr. 253 af 04/04/2018) §§ 81, 82 og 84.

    Udformning af fyldeanlæg for CNG, LNG eller gasformig brint

    Typisk er anlægget opdelt i tre dele af plads- og funktionsmæssige årsager.

    • Kompressor og lagermodul med strømforsyning, styring og elektroniksektion
    • Dispenser og betalingsenhed
    • Forbindelse mellem disse to enheder

    I visse tilfælde kan alle tre dele være samlet i en fabriksmonteret og CE-godkendt enhed. Det letter montage og godkendelse betydeligt.

    Generelle sikkerhedskrav

    Hvis fyldeanlæg for CNG, LNG eller gasformig brint udføres efter standarderne EN ISO 16923:2018, EN ISO 16924:2018 eller ISO/TS 19880-1 fra 2016, vil anlæggene opfylde de fleste relevante krav anført i bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg (BEK nr. 254 af 04/04/2018), kapitel 4.

    Det skal sikres, at alle relevante krav i denne bekendtgørelse overholdes.

    Generelle krav til planlægning, design og udførelse

    Når et fyldeanlæg skal projekteres, skal der foretages en risikovurdering. Hvis designet ændres i projekterings- eller udførelsesfasen, skal der laves en ny risikovurdering.

    Hvis risikovurderingen afdækker, at der i visse situationer kan være en uacceptabel høj risiko, skal designet revideres, og en ny risikovurdering skal gennemføres. Dette forløb gentages, indtil risikoen er på et tilfredsstillende niveau. Risikovurderingen skal være fyldestgørende og tage højde for alle forudsigelige risici. Risikovurderingen skal altid indeholde disse elementer:

    1. Brand, eksplosion og forgiftning
    2. Tilbagebrænding
    3. Gasudslip
    4. Dimensionering og materialevalg
    5. Adgangen til anlægget
    6. Ventilation
    7. Luftindtrængning
    8. Gassens egenskaber og risici
    9. Filtrering
    10. Gastryk
    11. Afstand til brændbare materialer
    12. Vibration
    13. Støjforhold
    14. Behov for gasdetektering og automatisk nedlukning
    15. Styring og SRO
    16. Nedlukning (planlagt eller nødsituation)
    17. Øvrige anlægsspecifikke risici, for eksempel opbygning af statisk elektricitet eller tændkilder

    Risikovurderingen skal opbevares i hele anlæggets levetid, og det skal dokumenteres, at den er opfyldt.

    I standarderne for fyldestationer (EN ISO 16923:2018, EN ISO 16924:2018 eller ISO/TS 19880-1 fra 2016) er der detaljer om, hvordan risikovurderingen håndteres. For såvel CNG, LNG som brint anføres, at risikovurderingen skal følge principperne i DS/EN ISO 12100 for vurdering af maskinsikkerhed og IEC 31010 for generelle risikovurderingsteknikker.

    Specielt for brintfyldestationer anbefales det at anvende kvantitativ eller semikvantitativ risikovurdering (QRA).

    Dimensionering

    Anlægget skal dimensioneres efter de forventede statiske og dynamiske belastninger, herunder maksimale og minimale driftstryk og -temperaturer samt flow.

    Materialevalg

    Generelt skal der anvendes materialer, der er egnet og beregnet til formålet ud fra driftsdata som tryk, temperatur samt gassens kemiske sammensætning og sikkerhedsrelaterede stofdata.

    Andre materialer kan anvendes, hvis fabrikanten indestår for den alternative anvendelse eller der er udført akkrediterede test.

    Specifikke krav til materialer og design fremgår af standarderne for fyldestationer (EN ISO 16923:2018, EN ISO 16924:2018 eller ISO/TS 19880-1 fra 2016). De tre typer af drivmidler har ret forskellige stofdata og driftsforhold, og det betyder, at design og konstruktion mv. i et vist omfang skal ske efter forskellige standarder.

    Myndighedskrav til fyldestationer for CNG, LNG eller brint (gasformig)

    I det følgende beskrives de anlægsspecifikke myndighedskrav efter bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg (BEK nr 253 af 04/04/2018) kapitel 10 (CNG), kapitel 9 (LNG) og kapitel 12 (brint).

    Krav til CNG-fyldestationer

    CNG-fyldestationer skal designes, udføres, efterses, drives og vedligeholdes efter standarden DS/EN ISO 16923:2018 Naturgastankstationer - CNG-tankstationer til køretøjer eller en anden gældende norm med et tilsvarende sikkerhedsniveau for anlægstypen.

    DS/EN ISO 16923 anfører, at rørsystemer skal designes, konstrueres, testes og inspiceres efter ISO 15649 Petroleum and natural gas Industries - Piping og efter lokale/regionale forskrifter som fx 97/23 PED.

    ISO 15649 har som eneste normative reference ASME B31.3 Process Piping. ISO 15649 har nogle supplerende krav, der er relateret til den konkrete anvendelse - fyldestationer. Dansk Standard har udgivet en vejledning, DS/CEN/TR 14549, der afdækker de supplerende krav, der skal opfyldes i tillæg til ISO 15649 og ASME B31.3, for at PED kan overholdes.

    Samlinger på nedgravede rør (ledninger) skal være svejste efter ISO 13847. Anvendes sorte stålrør nedgravet, skal disse være coated og katodisk beskyttet efter ISO 15589-1.

    Det skal bemærkes, at DS/EN ISO 16923 ikke indeholder krav til udformning af fyldestudse. Interoperabilitet (dvs. at alle godkendte CNG-drevne køretøjer kan tanke på alle offentligt tilgængelige CNG-fyldeanlæg) er et vigtigt element i EU AFID-direktivet - Alternative Fuels Infrastructure Directive. For at sikre interoperabilitet for CNG-fyldestationer skal fyldestudse overholde kravene i EN ISO 14469:2017, der også specificerer kravene til modtagerdelen (tankindløb) på gaskøretøjer.

    Herudover skal det sikres, at kravene i bekendtgørelse 253, §4, der omhandler de generelle sikkerhedskrav, og bekendtgørelse 253, §5, der omhandler planlægning, design og udførelse, overholdes.

    Yderligere nationale krav fremgår bl.a. af:

    Bemærk, at standarder, vejledninger, bekendtgørelser og reglementer løbende revideres. Derfor skal brugeren af denne vejledning sikre sig, at der i alle tilfælde anvendes gældende udgave af ovennævnte dokumenter.

    Der kan være andre regelsæt, som også fastsætter krav på området.

    Krav til LNG-fyldeanlæg

    LNG-fyldeanlæg skal designes, udføres, efterses, drives og vedligeholdes efter standarden DS/EN ISO 16924:2018 Naturgastankstationer – LNG – tankstationer til køretøjer eller anden gældende norm med et tilsvarende sikkerhedsniveau for anlægstypen.

    DS/EN ISO 16924 anfører, at rørsystemer skal designes, konstrueres, testes og inspiceres efter DS/EN 13480 Metalliske industrielle rørledninger. Standarden er harmoniseret, og det betyder, at 97/23 PED-krav kan formodes overholdt, når DS/EN 13480 anvendes.

    Rørsystemer, der er en del af et LNG-lager, skal fremstilles af austenitisk rustfrit stål, der er anvendeligt til driftstemperaturer ved -196 °C.

    Det skal bemærkes, at DS/EN ISO 16924 ikke indeholder krav til udformning af fyldestudse.

    Interoperabilitet (dvs. at alle godkendte LNG-drevne køretøjer kan tanke på alle offentligt tilgængelige LNG-fyldeanlæg) er et vigtigt element i EU AFID-direktivet - Alternative Fuels Infrastructure Directive. For at sikre interoperabilitet for LNG-fyldestationer skal fyldestudse overholde kravene i DS/EN ISO 12617:2017 Vejkøretøjer – Påfyldningstilslutning til flydende naturgas (LNG), der også specificerer kravene til modtagerdelen (tankindløb) på LNG-køretøjer.

    Herudover skal sikres, at kravene i bekendtgørelse 253, §4, der omhandler de generelle sikkerhedskrav, og bekendtgørelse 253, §5, der omhandler planlægning, design og udførelse, overholdes.

    Yderligere nationale krav fremgår af:

    Bemærk, at standarder, vejledninger, bekendtgørelser og reglementer løbende revideres. Derfor skal brugeren af denne vejledning sikre sig, at der i alle tilfælde anvendes gældende udgave af ovennævnte dokumenter.

    Der kan være andre regelsæt, som også fastsætter krav på området.

    Krav til brintfyldeanlæg

    Brintfyldeanlæg skal designes, udføres, efterses, drives og vedligeholdes efter anerkendte normer og standarder på området. Det anbefales at anvende den internationale standard ISO/TS 19880-1 first edition 2016-07-01 Gaseous hydrogen – Fuelling stations - Part 1: General requirements, da denne standard er den nyeste og mest anvendte standard for brintfyldestationer.

    ISO/TS 19880-1 angiver, at rørsystemer skal designes, konstrueres, testes og inspiceres efter ISO 15649 Petroleum and natural gas Industries - Piping eller en harmoniseret standard som fx DS/EN 13480. ISO 15649 har som eneste normative reference ASME B31.3 Process Piping. ISO 15649 har nogle få supplerende krav til den konkrete anvendelse - fyldestationer. Dansk Standard har udgivet en vejledning DS/CEN/TR 14549, der afdækker de supplerende krav, der skal opfyldes i tillæg til ISO 15649 og ASME B31.3, for at 97/23 PED kan overholdes.

    Rørsystemer og fittings skal udføres i materialer, der er kompatible med brint. Der henvises til ISO/TR 15916:2015 Basic considerations for the safety of hydrogen systems, der indeholder et afsnit om materialer. Endvidere henvises til ISO 11114-1 Gas Cylinders – Compatibility of cylinder and valve materials with gas content – Part 1: Metallic materials. Standarden anvendes til at fastlægge testmetoder for brintkompatibilitet af metalliske materialer

    Det skal bemærkes, at ISO/TS 19880-1 ikke indeholder krav til udformning af fyldestudse. Interoperabilitet (dvs. at alle godkendte brintdrevne køretøjer kan tanke på alle offentligt tilgængelige brintfyldeanlæg) er et vigtigt element i EU AFID-direktivet - Alternative Fuels Infrastructure Directive. For at sikre interoperabilitet for brintfyldestationer skal fyldestudse overholde kravene i DS/EN ISO 17268:2016 Tilslutningsanordninger på køretøjer til påfyldning af gasformigt hydrogen. Her specificeres kravene til modtagerdelen (tankindløb) samt sikkerhed og driftsforhold for tankning af brintkøretøjer også.

    Kravet om interoperabilitet nødvendiggør også, at DS/EN 17127:2018 Udendørs brintankstationer til optankning med gasformig brint inklusive protokoller om optankning skal følges. Den omfatter, hvordan tankning skal foregå, dvs. den automatiske styring af tryk, temperatur og flow, herunder hvorledes dette kontrolleres før idriftsættelse og derefter periodisk. Det er et vigtigt punkt at efterleve for at sikre, at tanken hurtigt kan fyldes maksimalt. Det skal bemærkes, at krav til design og sikkerhed for selve fyldestationen alene findes i ISO/TS 19880-1.

    Herudover skal det sikres, at kravene i bekendtgørelse om sikkerhed i gasanlæg (BEK nr. 253 af 04/04/2018), §12, der omhandler særkrav til brintfyldestationer, overholdes. En gennemgang af ISO 19880-1 viser, at alle krav i bekendtgørelse nr. 253, §12 er omfattet.

    Yderligere nationale krav fremgår af:

    Bemærk, at standarder, vejledninger, bekendtgørelser og reglementer løbende revideres. Derfor skal brugeren af denne vejledning sikre sig, at der i alle tilfælde anvendes gældende udgave af ovennævnte dokumenter.

    Der kan være andre regelsæt, som også fastsætter krav på området.

    Myndighedsgodkendelse af fyldeanlæg for CNG, LNG eller brint

    Når der skal etableres en fyldestation, skal der indhentes en række myndighedstilladelser. Det drejer sig om byggetilladelse, brandgodkendelse, miljøtilladelse og i visse tilfælde konstruktionsgodkendelse og ibrugtagningstilladelse. Det er afgørende for et smidigt og effektivt forløb, at der tidligst muligt indledes en dialog med alle relevante myndigheder.

    Efter bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg (BEK nr. 253 af 04/04/2018), §5 skal det sikres inden påbegyndelse af opførelsen af et nyt gasanlæg, at anlægget anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen via blanket på erhvervsportalen Virk.dk.

    LINK TIL VIRK.DK

    Link til Sikkerhedsstyrelsens blanketter på Virk.dk

    Kommunikation med Sikkerhedsstyrelsen

    Alt skriftlig kommunikation med Sikkerhedsstyrelsen skal foregå digitalt, og alle ansøgninger om godkendelse eller dispensation samt sikkerhedskritiske hændelser skal indsendes på blanket via erhvervsportalen Virk.dk. 

    Ellers kan Sikkerhedsstyrelsen undlade at behandle en ansøgning eller anmeldelse.

    Du skal sende meddelelse om idriftsættelse senest 14 dage før idriftsættelsen.

    Vejledninger opdateres løbende - du finder altid den seneste udgave på Sik.dk.

    Tjek derfor datoen, hvis du har printet en vejledning og vil være sikker på, at den fortsat er gældende.