Alle dele af vandforsyningen i en ejendom, som er i kontakt med det kolde drikkevand, er omfattet af reglerne om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand, bekendtgørelse nr. 1007 af 29/06/2016.
Link til Retsinformation.dk
Download dokumenter
Krav til dokumentation
For at en byggevare i kontakt med drikkevand kan markedsføres og sælges i Danmark, skal hele varen, eller de vandberørte delkomponenter, have én af følgende typer dokumentation:
- Dokumentation for, at varen er godkendt efter den danske GDV-ordning,
- Dokumentation, der viser at produktet er certificeret i Tyskland med et DVGW-certifikat,
- Dokumentation for godkendelse i Holland med en ATA-godkendelse/The KIWA Water Mark,
- Dokumentation for en typegodkendelse i Sverige af RISE eller KIWA Sverige.
Alle, der sælger og markedsfører byggevarer i kontakt med drikkevand (herunder producenter, importører og forhandlere), skal sikre sig, at produktet har den lovpligtige dokumentation.
Hvis du er i tvivl om, hvilke produkter der er omfattet af bekendtgørelsen, kan du finde vejledning hos Social- og Boligstyrelsen.
Link til Bolig- og Planstyrelsen
Krav om dansk vejledning
Alle byggevarer, der sælges og markedsføres i Danmark skal indeholde en dansk brugsanvisning og/eller montagevejledning, i henhold til Byggevareforordningen (EU) nr. 305/2011 artikel 11, stk. 6, og artikel 13, stk. 4.