Anmeld produkterne
Hvis du fremstiller eller importerer e-cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med nikotin til Danmark, skal du anmelde produkterne via et fælles EU-system, før du begynder at sælge dem.
Systemet hedder Central Entry Gate (EU-CEG). Anmeldelsen skal ske senest seks måneder, før du begynder markedsføring af e-cigaretterne eller beholderne.
Link til EU-CEG
Her under finder du et link til EU-CEG, hvor du kan indberette oplysninger om tobaksvarer, e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere.
Anmeld elektroniske cigaretter og genopfyldsbeholdere uden nikotin
Hvis du har brug for hjælp til at udfylde anmeldelsen, har vi lavet en vejledning til, hvordan du registrerer elektroniske cigaretprodukter korrekt.
Produkterne kan komme hurtigere på markedet, hvis anmeldelsen er korrekt. De må nemlig ikke markedsføres, før Sikkerhedsstyrelsen har behandlet anmeldelsen og sendt dig en kvittering.
Bemærk også, at produkterne skal mærkes korrekt.
Læs mere om e-cigaretter og e-væsker
Gebyr på anmeldte produkter
Det koster et gebyr at anmelde et e-cigaretprodukt eller en genopfyldningsbeholder med eller uden nikotin, som du ønsker at markedsføre.
Når du har anmeldt et produkt, skal du hvert år desuden betale et opretholdelsesgebyr for fortsat at kunne markedsføre produktet.
Gebyret dækker omkostninger til sagsbehandling og kontrol med produkter på e-cigaretområdet.
Væsentlige ændringer skal også anmeldes
Hvis du ændrer væsentligt på et e-cigaretprodukt, som du allerede har anmeldt, skal ændringen også anmeldes via EU-CEG.