Hvis du fremstiller eller importerer e-cigaretprodukter og markedsfører dem i Danmark, skal de anmeldes, før du begynder at sælge dem. Det kræver også en anmeldelse, hvis du ændrer væsentligt på produkter, som du allerede har anmeldt.
Væsentlige ændringer skal anmeldes
Hver gang du som fabrikant eller importør laver en væsentlig ændring ved et e-cigaretprodukt, som er anmeldt i EU-CEG, skal du foretage en ny anmeldelse.
Dette gælder både elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin.
Ændringer kan eksempelvis være i sammensætningen af væskerne eller i e-cigarettens hardware.
I forbindelse med anmeldelse af ændringer i e-cigaretter, væsker eller beholdere skal du betale et nyt anmeldelsesgebyr.
Sådan anmelder du væsentlige ændringer
Du skal anmelde væsentlige ændringer ved et produkt i registreringssystemet EU-CEG, hvor produktet allerede er anmeldt.
Anmeld ændringer
Er du i tvivl om, hvordan du skal udfylde anmeldelsen?
Sikkerhedsstyrelsen har beskrevet, hvordan du anmelder e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere. Følg linket nedenfor.