Markedsovervågningsforordningen

Fra 16. juli 2021 udgør EU’s markedsovervågningsforordning et fælles europæisk grundlag for overvågning af produkter, der bringes på markedet. Forordningen kræver bl.a., at myndighederne har beføjelser til at udføre markedsovervågning, og Sikkerhedsstyrelsen har allerede taget flere af beføjelserne i brug. Derudover skal forordningen sikre lige vilkår for erhvervsdrivende og styrke samarbejdet på tværs af EU-landene.

Forordningens betydning i EU og Danmark

Markedsovervågningsforordningen skal bidrage til, at markedsførte produkter overholder de relevante krav for det enkelte produkt. De produkter, som markedsføres i Danmark, skal være sikre at købe og anvende. Derfor er det nødvendigt med regler, som sikrer, at myndighederne har de rigtige værktøjer til at overvåge markedet for ulovlige produkter.

Alle EU-forordninger gælder direkte i EU-landene. Bestemmelserne i markedsovervågningsforordningen kan derfor bruges umiddelbart af myndighederne. Forordningen kræver dog, at myndighederne har en række minimumsbeføjelser til at udføre markedsovervågning, som dermed skal fastsættes i dansk ret. I Danmark er ansvaret for produkters overensstemmelse delt mellem mange myndigheder, og derfor er det op til de enkelte myndigheder at fastsætte de nødvendige regler.

 

Forordningens betydning for Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen er ressortmyndighed for mange forskellige produkter. Det gælder f.eks. legetøj, fyrværkeri og gasapparater. På Sikkerhedsstyrelsens område er dele af markedsovervågningsforordningen gennemført ved lov om produkter og markedsovervågning (produktloven), som bl.a. tildeler Sikkerhedsstyrelsen de beføjelser, der kræves efter forordningen. På den måde kan Sikkerhedsstyrelsen udføre markedsovervågning i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningen.

Kravene til produkter ændres ikke

Markedsovervågningsforordningen fastsætter regler for markedsovervågning af mange forskellige produkter – ikke kun produkter, som Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med. Kravene til produkter vil som udgangspunkt stadig være de samme, idet kravene er knyttet til produktspecifikke EU-retsakter. Virksomheder bør derfor fortsat have et indgående kendskab til de specifikke regler på det enkelte produktområde. Kravene til f.eks. legetøj og gasapparater vil dermed i udgangspunktet være de samme.

Et styrket indre marked i EU

Det overordnede formål med forordningen er at styrke det indre marked i EU, hvor varer frit kan handles på tværs af landegrænser. Markedsførte produkter skal være lovlige og sikre, og forordningen skal styrke markedsovervågningen, sikre lige konkurrencevilkår for erhvervsdrivende og fremme et tæt samarbejde EU-landene imellem.

Forordningen dækker 70 sektorspecifikke EU-retsakter, som alle er oplistet i forordningens bilag 1. Sikkerhedsstyrelsen har ressortansvar for 23 af retsakterne, og styrelsen udfører desuden markedsovervågning på vegne af andre myndigheder.

Forpligtelser for erhvervsdrivende

Forordningens bestemmelser handler primært om markedsovervågning. Som noget nyt pålægger forordningen dog også erhvervsdrivende nogle forpligtelser. Det gælder f.eks. forordningens artikel 4, hvorefter det skal sikres, at der findes en erhvervsdrivende inden for EU, som markedsovervågningsmyndighederne kan samarbejde med. Ofte vil der være tale om en fabrikant eller importør, men i mangel heraf vil det være et krav, at fabrikanten udpeger en bemyndiget repræsentant eller i sidste ende, at en udbyder af en distributionstjeneste påtager sig opgaven.

Bestemmelsen skal imødegå udfordringerne med den stigende globale internethandel, hvor forbrugere uvidende køber ulovlige produkter fra tredjelande, og hvor markedsovervågningsmyndighederne har svært ved at udføre passende kontrol. Artikel 4 gælder ikke for alle produktområder, men den gælder for produkter, hvor overensstemmelse med reglerne er særligt vigtig. Produktområderne er oplistet i artikel 4, stk. 5.

Myndighedernes opgaver

Derudover skal markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser minimum være som beskrevet i artikel 14. Størstedelen af beføjelserne findes allerede på de danske markedsovervågningsmyndigheders områder, også på Sikkerhedsstyrelsens. Det gælder f.eks. muligheden for at indhente oplysninger, foretage fysisk kontrol eller påbyde erhvervsdrivende at træffe passende foranstaltninger for at gøre et produkt lovligt.  Som noget nyt skal myndighederne også kunne udføre markedsovervågning under skjult identitet, anmode om at fjerne visse produkter fra onlinegrænseflader og i sidste ende kunne blokere for onlinegrænseflader.

EU-samarbejde

For så vidt angår samarbejdet i EU findes der i forordningen regler om fælles aktiviteter i artikel 10, frivillige peer reviews i artikel 12, grænseoverskridende gensidig bistand i artikel 22-24, og internationalt samarbejde i artikel 29-35, herunder om et EU-netværk for produktoverensstemmelse og om opgraderingen af ICSMS – informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning.

Derudover følger en række opdateringer af fremgangsmåden ved produkter, der indføres på EU-markedet, dvs. regler vedrørende EU’s ydre grænser. Det gælder f.eks. samarbejdet imellem markedsovervågningsmyndighederne og toldmyndighederne, og hvordan toldmyndighederne har mulighed for at stoppe produkterne i tolden. Reglerne findes i artikel 25-28.

Forordningen træder endeligt i kraft fredag den 16. juli 2021 og finder direkte anvendelse i Danmark og resten af EU-landene.