Her finder du blandt andet nyttig information om, hvordan du tilbagekalder et farligt produkt.
EU-Kommissionen
Hvis du har solgt et farligt produkt, skal du kalde det tilbage fra forbrugerne.
EU-Kommissionen har udarbejdet en vejledning ud fra erfaringer fra EU-medlemslandene.
Vejledningen beskriver de processer, som virksomhederne kan overveje ved tilbagekaldelse eller en anden korrigerende indsats. Vejledningen dækker farlige produkter, der markedsføres efter direktiv 2001/95/EF (Direktivet om generel produktsikkerhed).
Link til Europa-kommissionen
Tilbagekaldelse
Eksempel på, hvordan en tilbagekaldelse af et farligt produkt kan udformes, findes i linket herunder. Se Annex A side 29.
Link til prosafe.org
Fem gode råd, når du tilbagekalder et produkt
- Beskriv produktet med så mange oplysninger, at det let kan identificeres.
- Beskriv, hvad problemet er, og hvilken risiko det udgør.
- Angiv, om problemet omfatter alle produkter eller for eksempel kun en bestemt produktionsserie.
- Oplys, hvad købere af produktet skal gøre.
- Oplys, hvor produktet er solgt – butikker, lande og eventuel webbutikker