Ansigtsmasker og mundbind af stof er ikke altid værnemidler

Ansigtsmasker og mundbind, der syet af stof, kan kun betragtes som værnemidler, hvis de er testet og mærket ud fra standarder for værnemidler og lever op til retningslinjerne dér. Det er ikke ulovligt at sælge stofmasker, der ikke er testede, men der må ikke reklameres med, at de yder nogen beskyttelse mod for eksempel coronavirus.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen offentliggør løbende retningslinjer for brug af mundbind, ansigtsmasker og anden beskyttelse mod coronavirus.

Hvis du vil sælge stofmasker

Hvis du vil sælge stofmasker, der ikke er testede og CE-mærkede som værnemidler eller medicinsk udstyr, skal du gøre opmærksom på det i din markedsføring. Kunder skal være klar over, at maskerne ikke er personlige værnemidler eller medicinsk udstyr og dermed ikke yder den beskyttelse, som et værnemiddel normalt ville. Kunderne må ikke kunne komme i tvivl om, hvorvidt produktet beskytter dem mod smitte.
Disse krav gælder, uanset om du sælger maskerne eller vil forære dem væk.

Flere myndigheder

Reglerne for personlige værnemidler hører under Sikkerhedsstyrelsen, mens reglerne for medicinske mundbind hører under Lægemiddelstyrelsen.