Egenkontrol for varmeenergimålere og fjernvarmemålere i drift

Her kan du finde måleteknisk vejledning om egenkontrol for varmeenergimålere og fjernvarmemålere i drift.

Bekendtgørelse

I henhold til § 11 i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 582 af 28. maj 2018 om anvendelse af måleinstrumenter til måling af forbrug af vand, gas, el eller varme, skal ejeren af varmeenergimåleren etablere et egenkontrolsystem.

Ved en ejer af varmeenergimålere eller instrumentejer forstås den, der leverer varme til en forbruger mod betaling. Ejeren af varmeenergimåleren kan f.eks. være en virksomhed, boligselskab eller en ejer af en ejendom med flere boliger (evt. via en administrator af boligforeningen/ejendommen).

Vejledning nr. 9464 af 20. juni 2018 om instrumentejerens egenkontrol af vand-, el- og varmemålere i brug giver eksempler på metoder til opfyldelse af dette ansvar:

Vejledningen kan findes på www.retsinformation.dk

Egenkontrol

Vejledende intervaller

Statistisk stikprøvekontrol

 

 

 

Partier af ensartede varmeenergimålere bør som udgangspunkt stikprøvekontrolleres første gang efter 9 år.

Intervallet er vejledende og afhænger af de måletekniske forhold ved måleren og installationen samt erfaringsgrundlaget, hvorfor der skal tages højde herfor i fastsættelse af intervallet.

Den efterfølgende kontrol af partiet fastlægges ud fra resultatet stikprøvekontrollen.

Periodisk udskiftning

Udskiftning af alle varmeenergimålere i et parti bør som udgangspunkt ske efter 9 år.

Intervallet er vejledende og afhænger af de måletekniske forhold ved måleren og installationen samt erfaringsgrundlaget, hvorfor der skal tages højde herfor i fastsættelse af intervallet.

Periodisk udskiftning suppleret med statistisk stikprøvekontrol Hvis nedtagne varmeenergimålere stikprøvekontrolleres, kan perioden indtil næste udskiftning varieres afhængigt af resultatet.
Permanent driftsovervågning Ved anvendelse af hoved- og kontrolmåler bør hoved- eller kontrolmåler som udgangspunkt nedtages til kontrol efter 9 år.

Med denne måletekniske vejledning giver Sikkerhedsstyrelsen et forslag til, hvordan hver af de nævnte metoder til opfyldelse af bekendtgørelsens krav, kan udføres.

1. Generelt

Bekendtgørelsen er gældende fra den 1. juli 2018, de angivne vejledende intervaller gælder også for de partier af varmemålere der er sat i drift før 1. juli 2018.

2. Krav til instrument ejeren

Det er til enhver tid instrumentejerens ansvar, at målere i drift ikke overskrider brugstolerancen.

Det gælder for alle metoder at der skal etableres en egenkontrol der er opbygget så der opnås tilstrækkelig sikkerhed for, at målere i drift ikke overskrider brugstolerancen.

Vælger instrumentejeren at udføre egenkontrollen, ved at bruge en anden metode end de nævnte eksempler, er det muligt under forudsætning af, at den valgte metode giver samme eller bedre sikkerhed.

Egenkontrollen skal kunne dokumenteres i form af en manual eller samling af dokumenter enten digitalt eller på papir.

Egenkontrollen skal dække alle komponenterne i en varmeenergimåler - enten som samlet måler eller som måler sammensat af underenheder.

Denne vejledning gælder for såvel hovedmålere, hvorefter der afregnes over for fjernvarmeleverandør/ fjernvarmeværk, som for ”bi målere”/”fordelingsmålere”, der anvendes som grundlag for fordeling af varmeudgifter over for fjernvarmeleverandør/boligselskab.

3. Krav til måleren og kontrolmålingen

De angivne intervaller er vejledende og afhænger af de måletekniske forhold ved måleren og installationen samt den erfaring der er opnået under brug af måleren. 

De måletekniske forhold ved måleren kan for eksempel være om det anvendte måleprincip er egnet til at måle varme, hvilken kvalitet og stabilitet har måleren, er måleren mekanisk eller ikke mekanisk, hvilken levetid eller anbefalet kalibreringsinterval er angivet fra leverandøren.
Forhold omkring installationen har også en betydning for nøjagtigheden af målingen og dermed for længden af intervallerne; er vandet korrosivt, slidende, urent etc., har flowet den rigtige flowprofil, udsættes måleren for trykstød og er miljøet belastende som f.eks. de klimatiske forhold, vibrationer, elektromagnetiske forstyrrelser, spændingsvariation, magnetiske felter etc.

Kontrolmåling skal baseres på målinger der er metrologiske sporbare. Det betyder at de instrumenter der anvendes til kontrolmålingen skal være akkrediteret kalibreret eller der kan vælges at lade kontrolmålingen foregå på et akkrediteret laboratorium. En liste over akkrediterede laboratorier kan se på DANAK’s hjemmeside.
Kontrolmåling bør udføres af kompetent personale. 

Får instrumentejeren formodning om, at visse målere overskrider de tilladte grænser for måleunøjagtighed, bør instrumentejeren umiddelbart undersøge disse målere uafhængigt af det normale planlagte kontrol.

Såfremt der som grundlag for varmeafregningen anvendes volumenmålere (varmtvandsmålere) anvendes vejledningen om koldt- og varmtvandsmålere i drift, Læs mere her.

4. Generelt ved stikprøveudtagning

Målerne, der udgør stikprøven, vælges ved tilfældig udtagning.

For partier af ensartede varmeenergimålere gælder at målerene skal have samme måleprincip, være af samme type, fabrikat og størrelse samt være opsat inden for en periode af maksimalt 2 år. Endvidere skal målerene havde de samme driftsbetingelser.

Erstatning af målere ved nedtagning og udskiftning af målere
I forbindelse med nedtagning af målere til stikprøvekontrol, eller ved udskiftning af enkelte defekte målere, er der behov for at erstatte nedtagne målere med målere der overholder brugstolerancen. Det er acceptabelt, at de ”indskiftede” målere indgår i det oprindelige parti, hvis antallet af indskiftede målere maksimalt udgør 16 % af den samlede partistørrelse. Det bemærkes, at de 16 % er totalt set, hvilket betyder, at eventuelle tidligere indskiftede målere i partiet fortsat skal medregnes.

Nedtagning og transport af målere
Ved nedtagning og transport af målere for kontrol foretages det sådan, at ændringer af målernes tilstand, i forhold til driftssituationen, så vidt muligt undgås.
Såfremt der i installationen indgår komponenter, der har til formål at påvirke målerens måleevne, hører en sådan komponent til måleren og skal derfor indgå sammen med den måler, som stikprøvekontrolleres.

5. Forslag til fremgangsmåde ved egenkontrol baseret på statistisk stikprøvekontrol

Partiet af ensartede målere stikprøvekontrolleres første gang senest 9 år efter partiets opsætning. De 9 år regnes fra det tidspunkt, hvor den ældste måler i partiet er opsat. Resultatet af stikprøvekontrollen anvendes til at vurdere, om partiet kan forblive opsat i en periode, hvorefter der foretages en ny stikprøvekontrol, eller om det skal nedtages.

Den stikprøvekontrol der foretages efterfølgende vil lægge til grund for vurdering om hvor længe partiet kan være opsat.
Stikprøvekontrollen kan bygges op som angivet i standarden DS/ISO 2859 med ”Acceptance Quality Limit” AQL = 4 %, normal inspektion, inspektionsniveau II.

Stikprøvekontrollen resulterer i én af følgende

  1. De testede målere har en fejl der er mindre eller lig med verifikationsfejlgrænsen, som er den maksimalt tilladelige fejl instrumentet havde, da det blev bragt i omsætning.
    Resultatet af den statistiske stikprøvekontrol viser, at målerne fungerer lige så godt som nye målere. Partiet kan derfor fortsat være opsat i op til 9 år, hvorefter der foretages en ny stikprøvekontrol.
     
  2. De testede målere har en fejl der er større end verifikationsgrænsen, men mindre end brugstolerancen. Resultatet af den statistiske stikprøvekontrol viser, at målerne ikke fungerer lige så godt som nye målere, og målerens nøjagtighed er et sted mellem verifikationsgrænsen og brugstolerancen. Her skal det vurderes om målerne kan opsættes i drift igen og hvornår de ikke længere overholder brugstolerancen. Findes der ikke erfaringsgrundlag for denne vurdering, anbefales at der tages stikprøver med kort interval på en måler der er repræsentativ for partiet for at opbygge denne viden.
     
  3. De testede målere har en fejl der er større end brugstolerancen.
    Partiet skal derfor udskiftes hurtigst muligt. Indtil partiet er udskiftet, er det instrumentejerens ansvar at forholde sig til resultatet af stikprøvekontrollen. Instrumentejeren skal således træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre forbrugeren et rimeligt afregningsgrundlag, indtil hele partiet er udskiftet.

6. Forslag til fremgangsmåde ved egenkontrol baseret på periodisk udskiftning

Som udgangspunkt bør alle målere i et parti udskiftes senest 9 år efter partiets opsætning. De 9 år regnes fra det tidspunkt, hvor den ældste måler i partiet er opsat.

Hvis instrumentejeren ikke har opdelt målerne i partier med samme opsætningstid, det vil sige maksimalt 2 års forskel, er det nødvendigt at have en oversigt over hver enkelt målers opsætningstidspunkt.

Metoden foreskriver ikke nogen handling efter nedtagning. Af hensyn til håndtering af eventuelle klager anbefales det dog, at målerne gemmes i en periode, som minimum indtil godkendelse af forbrugernes varmeregnskab. For dokumentation af aflæsningsresultater kan målerne evt. fotograferes, således at både målernummer og målerens visning tydeligt fremgår.

7. Forslag til fremgangsmåde ved egenkontrol baseret på periodisk udskiftning suppleret med statistisk stikprøvekontrol af nedtagne målere

Denne metode er anvendelig, hvis instrumentejeren vælger at opsætte den samme slags målere igen, dvs. nye målere af samme type, fabrikat og størrelse.

En forudsætning for at anvende denne metode er, at målerne er systematisk opdelt i partier.

I henhold til vejledningen til bekendtgørelsen bør alle målere i et parti som udgangspunkt, ved denne metode udskiftes senest 9 år efter partiets opsætning. De 9 år regnes fra det tidspunkt, hvor den ældste måler i partiet er opsat.

Fra partiet udtages en stikprøve, som kontrolleres metrologisk sporbart, dvs. enten med akkrediteret kontroludstyr eller måleren kan sendes til kontrol måling på et akkrediteret laboratorium. En liste over akkrediterede laboratorier kan se på DANAK’s hjemmeside.
Kontrollen bør foretages af kompetent personale.

De resterende målere samt målerne fra stikprøven kasseres eller kan genopsættes hvis de overholder kravet om brugstolerancen.

Resultaterne af stikprøvekontrollen anvendes til at vurdere, om opsætningsperioden for de nye målere af samme type, fabrikat og størrelse, der opsættes på samme sted, sådan at de erstatter de målere, der er nedtaget, kan være kortere eller længere end 9 år. Se mere herom under punkt 5.

8. Permanent driftsovervågning

Permanent driftsovervågning fungerer ved at der i installationen er installeret en hovedmåler og en kontrolmåler samt de nødvendige temperaturfølere.

Målerne kan enten være indbygget i samme enhed eller være separate målere.

For målere indbygget i samme enhed:
Hovedmåleren og kontrolmåleren samt de nødvendige temperaturfølere er indbygget i samme enhed og der måles permanent på begge målere og følerne, samtidig foretages overvågning der sikre at afvigelsen mellem målerne ikke overstiger en grænse der sikre at den legale måler ikke overstiger brugstolerancen. 

Med opbygning af 2 flowmåler og 3 temperaturfølere, er det muligt at opbygge stikprøveplanen efter DS/ISO 2859 AQL 4% inspektionsniveau S1, hvor der udføres kontrol 4 gange årligt.
For varmeenergimålere, hvor der sikres ved kontrol mindst 4 gange/år, at forskellen mellem 

  • Hoved- og kontrolmålerens energivisning må max være 6% 
  • Fremløbstemperaturen og kontroltemperaturen, eller mellem returløbstemperaturen og kontroltemperatur må max være 0.5 K, forudsat at det aktuelle vandflow er mindst 3xqi.

For separate målere: 
Kontrol måleren eller hovedmåleren bør tages ned til kontrol efter maksimalt 9 år brug. Kan instrumentejeren påvise at måleren i brug overholder brugstolerancen i en længere periode giver det mulighed for at perioden kan forlænges.