Gratis undervisningsmateriale om elsikkerhed
Vi har udarbejdet gratis undervisningsmateriale, som skal hjælpe med at få elsikkerhed ind på lystavlen hos landets folkeskoleelever.
Materialet findes i to versioner. Én til 5.-6. klassetrin og en til 7.-9. klassetrin.
De to undervisningshæfter behandler elsikkerhed ved at tage udgangspunkt i børnenes dagligdag. De fortæller om emnet gennem interviews og levende historier, der inddrager børn og forholder sig til situationer, hvor børn risikerer at blive involveret i en elulykke eller elbrand.
Samtidig giver de gode råd om, hvordan eleverne kan være med til at forebygge ulykker.
Undervisningsmateriale 7.-9. klassetrin
Du kan downloade undervisningsmaterialet "Har du styr på strøm?" og en lærervejledning til materialet nedenfor.
Download undervisningsmateriale 7.-9. klassetrin og lærervejledning (PDF)
Undervisningsmateriale 5.-6. klassetrin
Nedenfor kan du downloade undervisningsmaterialet "Få styr på strøm". Der kan du også downloade en lærervejledning.
Download undervisningsmateriale 5.-6. klassetrin og lærervejledning (PDF)
Her kan du bestille undervisningsmaterialet trykt
Du kan bestille undervisningsmateriale og lærervejledning i vores webshop via linkene nedenfor.
Materialet er gratis, og det koster ikke noget at få det tilsendt.