Arkiv over farlige produkter

Denne side bliver ikke opdateret, men fungerer fortsat som arkiv for produktsager oprettet før d. 1. april 2021.

Elektrisk mini-ATV HB-ATV49Q uden afskærmning

De tyske myndigheder har forbudt markedsføringen af det elektriske terrængående køretøj mini-ATV HB-ATV49Q, da den er farlig at anvende.

Produktbeskrivelse

Mini-ATV’en HB-ATV49Q-Electric fremstillet af Huabao Electric Appliance CO. Ltd., Zhiying Street, Guashan Industry Area, Yongkang, Azhjiang, Kina.

Svejsningen af så dårlig kvalitet, at det kan forårsage brud på ATV’ens ramme. Ydermere medfører køretøjets bevægelige dele også en risiko. Drivremmen er ikke forsynet med afskærmninger, og er derfor frit tilgængelig. Myndighederne i Tyskland vurderer derfor, at maskinen udgør en sikkerhedsrisiko for brugeren.

Ydermere lever mærkningen på maskinen ikke op til EU-kravene. Fabrikantens fulde navn og adresse indgår ikke i mærkningen. Selv om der er påført CE-mærkning, er der ikke EF-overensstemmelseserklæring udstedt eller underskrevet af fabrikanten eller af fabrikantens repræsentant.

Endelig er brugsanvisningen mangelfuld. Der eksisterer ikke en brugsanvisning på tysk, hvilket kan gøre det svært for brugeren at anvende maskinen korrekt. Dette er et lovkrav, hvis en tysk distributør vælger at forhandle produktet - i dette tilfælde QBB Funsporthandel, Hofstrasse 21, 56841 Traben-Trarbach, Tyskland. 

EU-kommissionenhar derfor truffet afgørelse om, at de tyske myndigheders forbud er berettiget. Det betyder, at markedsføringen af det Elektriske terrængående køretøj mini-ATV HB-ATV49Q skal standses i alle EU-lande.  

Dato

Produktdetaljer