Klasse 7 - planlægning

Ud over bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer (BEK nr. 247 af 26/03/2018) og bekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel (BEK 23/03/2018) kan der være andre regler, der skal overholdes, fx maskindirektivet (MD 2006/42/EF).

Der er denne fortolkning af § 111, stk. 2 i bekendtgørelse 247, at for CE-mærkede gasmotorer skal leverandøren ikke bekræfte motorens egnethed til den planlagte gasinstallation, dette skyldes, at der findes minikraftvarmeanlæg til brug i private husholdninger eller institutioner, der er CE-mærket i overensstemmelse med Gasapparatforordningen. Er de det, er enheden på forhånd dokumenteret egnet til den angivne gaskvalitet og tryk og § 111, stk. 1 implicit opfyldt. Rent installationsmæssigt hører disse apparattyper dog under installationsklasse 7, da der indgår en gasmotordel , men mini-kraftvarmeanlæggene betragtes ikke som en industriel installation, da de ikke er specielt konstrueret til brug i industrielle processer i industrielle anlæg, jf. gasapparatforordningens artikel 1, stk. 3 litra a.

Gasmateriel, der forbrænder gasformigt brændstof (apparater og maskiner) i en industriel proces i industrielle installationer, er ikke underlagt gasapparatforordningen 2016/426. Ved procesinstallationer har ejer/bruger det overordnede ansvar for, at den samlede installation, herunder også de gasforbrugende apparater, overholder gassikkerhedsloven med tilhørende bekendtgørelser.

For procesinstallationer skal der udformes en fyldestgørende risikovurdering, før installationsarbejdet påbegyndes. Risikovurderingen er en væsentlig del af dokumentationen for procesinstallationen. Risikovurderingen skal opdateres ved ændringer på installationen og opbevares sammen med den øvrige dokumentation i hele installationens levetid.

Risikovurderingen skal tage højde for alle rimeligt forudseelige risici i procesinstallationen. Risikovurderingen skal indeholde disse faste punkter, men er ikke begrænset til disse:

1) Brand, eksplosion og forgiftning

2) Tilbagebrænding

3) Gasudslip

4) Forholdet til omgivelserne

5) Ventilation

6) Gaskvalitet

7) Forbrænding

8) Filtrering

9) Gastryk

10) Udstød (vekslere). Fornøden overvågning af udstødssystem og udstødsvarmevekslere

11) Eksplosion i aftrækssystemet (skylning, purging og gasventilation)

12) Afstand til brandbare materialer

13) Vibration

14) Eventuel kapsling og ventilation af denne

15) Behov for gasdetektering og automatisk nedlukning af gasforsyning

16) Styring og SRO

17) Luftindtrængning

18) Nedlukning (planlagt eller uplanlagt)

19) Øvrige installationsspecifikke risici

20) Behov for særlige kompetencer i forhold til installationens anvendelse og drift

Styring og SRO er omfattet af risikovurderingen, og dermed skal der også udføres risikovurdering af styring og SRO. Samtidig skal der foreligge en drifts- og vedligeholdelsesvejledning for styrings- og SRO-delen, så det sikres, at den fungerer efter hensigten i hele levetiden og ikke fejler pga. forældede eller udtjente komponenter.

Procesinstallationer skal overholde standarden EN 746-2. Overholdelse af standarden skal være en del af den tekniske dokumentation.

Alt gasmateriel og alle komponenter, som anvendes i en procesinstallation, skal være egnet og beregnet til formålet. Man kan dog anvende alternativt gasmateriel og alternative komponenter, hvis fabrikanten heraf står inde for den alternative anvendelse.

Dokumentationen skal vise, at gassikkerhedsloven (lov 61 af 30/01/2018) er overholdt. Dette betyder, at procesdiagrammer, overholdelse af standarder, materieldokumentation, drifts- og vedligeholdelsesplan og lignende er en del af dokumentationen.

For at dokumentere at anvendt gasmateriel og komponenter er egnet og beregnet til formålet, er det nødvendigt at opbevare dokumentationen herfor i hele procesinstallationens levetid og at opdatere dokumentationen, hvis der foretages ændringer eller udskiftninger.

Før idriftsættelse af en procesinstallation skal der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan. Det er ejeren eller brugeren, som er ansvarlig for, at planen er udarbejdet og at den efterleves, vedligeholdes og er tilgængelig til enhver tid for brugere og driftspersonale. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal indeholde oplysninger om eftersyn og vedligeholdelse af det enkelte materiel ud fra materiellets fabrikantanvisninger.

Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal som minimum indeholde dette:

1) En oversigt over virksomheder og personer, der varetager drift, vedligeholdelse, eftersyn og fejlfinding

2) Procedure for instruktion af ansatte og fremmede håndværkere ved vedligeholdelse og reparation på gasinstallationen

3) Driftsinstruktioner

4) Opstartsprocedurer og nedlukningsprocedurer for apparater, sektioner og hele installationen ved vedligeholdelse eller reparation

5) Opstartsprocedurer for apparater, sektioner og hele installationen efter nødstop

6) Dokumentation for udført vedligeholdelse eller reparation af sikkerhedskomponenter og den samlede installation, herunder attest for afprøvning. Se også afsnittet om idriftsættelse

7) Kontrol af sikkerhedsteknisk kritiske dele i installationen

8) Kontrol og test af sikkerheds- og kontrolsystemer

9) Procedure og dokumentation for udførelse af periodiske eftersyn, jf. afsnittet om drift og vedligeholdelse

10) Relevant dokumentation fra fabrikanten og fabrikantens anvisninger på de enkelte apparater og komponenter  

Gasmateriel, der anvendes i en procesinstallation, skal være egnet og beregnet til formålet og være i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel (BEK 239 af 23/03/2018).

Procesinstallationen skal overholde standarden EN 746-2, og dokumentation for, at standarden overholdes skal være en del af den tekniske dokumentation.

Når procesinstallationen placeres, skal dette overvejes:

1) Områdets eller bygningens beskaffenhed

2) Installationens og opstillingsrummets anvendelse

3) Adgang for uvedkommende

4) Mulighed for hensigtsmæssig fremføring af fleksible tilslutninger, gasrør og gasledninger

5) Opstillingsrummets konstruktion og placering

6) Risiko for brand i forbindelse med installationen og konsekvenserne af en udefrakommende brand

7) Mulighed for at etablere fornøden ventilation

8) Opstillingsstedets tilgængelighed

9) Den fysiske aktivitet på opstillingsstedet, herunder tilsyn med og eftersyn af installationen

10) Erfarings- og kompetenceniveau for installationens brugere

11) Andre påvirkninger, som installationen kan blive udsat for under udførelse og drift

Hele gasinstallationen og enkeltdele skal konstrueres, så der er den nødvendige styrke til at modstå forudsigelige driftspåvirkninger i installationen, herunder også indre påvirkninger som tryk, korrosion og temperatur.

Hvis dele af installationen er vandbåren, skal disse dele sikres mod frost.

Der må ikke ske utilsigtet udslip af gas i bygninger. Ved afblæsning fra åbninger, regulatorer og sikkerhedsventiler skal det sikres, at afblæsning sker til det fri uden risiko for personer, husdyr eller ejendom.

Hvis en trykstigning i installationen kan være højere end installationens maksimalt tilladelige tryk, skal der sikres tilstrækkelig aflastning af installationen. Denne aflastning skal føres til det fri.

Drift og vedligeholdelse af procesinstallationen skal kunne udføres uden risiko for personer, husdyr eller ejendom.

Gasrør skal mærkes entydigt, enten med lysegrøn dækmaling eller med gasmærkater, hvor ordet ”gas” tydeligt fremgår. Mærkning med gasmærkater skal holde i hele procesinstallationens levetid.

Gasrør og -ledninger skal være beskyttet mod korrosion og sikret mod utilsigtet kondensat. Åbninger skal være forsvarligt afproppet. Afspærringsventiler betragtes ikke som tilstrækkelig afpropning.

Gasledninger i jord skal overholde bestemmelserne om stikledninger i bekendtgørelsen om sikkerhed for gasanlæg. Gasledninger i jord kan udføres i polyethylen (PE) og skal mærkes entydigt med ordet ”gas”, så ordet fremgår tydeligt og ikke kan fjernes. Gasledningerne skal være gule eller have en tydelig gul markering. Mærkningen skal være i overensstemmelse med EN 1555-standardserien.

Elektrisk ledende gasledninger i jord skal ved indføring og udføring fra bygninger adskilles elektrisk. Denne adskillelse skal være så tæt på jordoverfladen som muligt. Hvis der anvendes et elektrisk isolerende overgangsstykke mellem elektrisk ledende gasledning og ikke-ledende gasledning, kan den elektriske adskillelse udelades.

Foringsrør ved indføring af gasrør i bygninger skal udføres, så evt. gasudslip ledes bort fra bygningen og så vand ikke kan trænge ind i bygningen via foringsrøret. Foringsrøret skal være udført i ét stykke.

Gasrør og -ledninger skal dimensioneres efter procesinstallationens maksimale forbrug. Hvis enkeltapparater i procesinstallationen ikke forventes at blive anvendt samtidigt, kan dette indgå ved dimensioneringen.  

Diffusionstætheden for gasrør og -ledninger skal svare til den førte gas’ kemiske sammensætning, odorisering og egenskaber.

Rørføringen skal være kortest mulig med lodrette og vandrette føringer og med så få samlinger som muligt. Gasrør og -ledninger skal være samlet på en måde, der er egnet til formålet og tilpasset gassens kemiske sammensætning, egenskaber og tryk. Samlingen må ikke mindske materialets egenskaber eller styrke.

Samlinger i jord skal udføres ved svejsning eller sølvlodning. Sølvlodning skal være med minimum 45 % sølv, og rørdiameteren må maksimalt være 28 mm. Hvis diameteren er over 54 mm, skal samlinger være fuldsvejste eller med påsvejste flanger. Dog kan press-samlinger anvendes op til 108 mm, hvis trykket er mindre end 100 mbar.

Hvis gastrykket i gasrør eller -ledninger overstiger 4 bar, skal disse være udført i stål og samlet ved svejsning, og der skal udføres røntgenkontrol på mindst 10 % af svejsesamlingerne. Kontrollen skal udføres på et repræsentativt udsnit af samlingerne.

Svejsearbejde i stål kræver relevant svejsecertifikat i overensstemmelse med EN/ISO 9606:2017, og røntgenkontrol skal udføres af et akkrediteret prøvningsorgan. Kvalitetsniveauet skal være B efter EN/ISO 5817.

Gasforbrugende apparater skal installeres efter fabrikantens installationsvejledning. Apparater må ikke placeres i fælles adgangsveje, i rum hvor der findes oplag af brandfarlige væsker og letantændelige stoffer, trapperum eller tilhørende forrum. Ved placering i våde rum skal der tages hensyn til vandstænk og øvrige vandpåvirkninger.

Frisklufttilførslen skal være tilstrækkelig til, at det gasforbrugende materiel har korrekt forbrænding. Åbninger til friskluft skal placeres, så apparatets forbrænding ikke påvirkes. Åbninger skal være forsynet med rist eller net. Hvis friskluftåbninger er forsynet med spjæld, skal spjældet være tilsluttet, så det gasforbrugende apparat kun kan anvendes, når spjældet er åbent. Spjældet skal være sikret mod udefrakommende påvirkninger som sne og blade. Friskluft skal tages fra det fri.

Ventilationen skal være tilstrækkelig til at sikre, at der ikke kan forekomme koncentrationer af gas, der kan give forgiftning eller medføre eksplosion. Her skal der også tages højde for gassens relative vægtfylde (densitet). Hvis et opstillingsrum er tilstrækkeligt ventileret, betragtes det som ikke eksplosionsfarligt område. Der kan etableres andre sikkerhedsforanstaltninger, for eksempel gasdetektering, for at kunne karakterisere opstillingsrummet som ikke-eksplosionsfarligt.

Forbrændingsprodukterne i procesinstallationer skal bortledes ud fra den udførte risikovurdering. Dimensioneringen og installationen skal udføres efter det gasforbrugende apparats installationsvejledning, og aftrækket skal være egnet og beregnet til formålet. Aftræk skal altid være forsvarligt fastgjort, så der også tages hensyn til temperaturpåvirkninger. Røggassen skal altid føres i en opadgående retning. Hvis flere gasforbrugende apparater anvender samme aftræk, skal aftrækket sikres mod returløb af forbrændingsprodukter til andre apparater.

Vejledninger opdateres løbende - du finder altid den seneste udgave på Sik.dk.

Tjek derfor datoen, hvis du har printet en vejledning og vil være sikker på, at den fortsat er gældende.