Hvilket vvs-arbejde må du lave uden en autorisation?

Der er meget vvs-arbejde, som du ikke bare selv må gå i gang med derhjemme – for eksempel at reparere dit gasfyr eller tage din gasinstallation ned. Du kan her se, hvad du må lave uden en autorisation, og hvordan du gør det.

Udskifte brusearmatur og blandingsbatteri

Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne udskifte et brusearmatur og blandingsbatteri, hvis der er en stophane placeret i boligen eller lejligheden.

Installere vandbaseret gulvvarme

Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne installere vandbaseret gulvvarme. Hvis der er tale om el-gulvvarme, kræver det en autoriseret elinstallatør.

Udskifte en radiator

Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne udskifte en radiator. Er der tale om fjernvarme, kan der være lokale bestemmelser. Så det er en god ide at forhøre sig hos forsyningsselskabet.

Udskifte et toilet

Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne udskifte et toilet, hvis det passer i størrelsen, spin, og der er en stophane.

Udskifte en vandhane

Både virksomheder uden autorisation og forbrugere må gerne udskifte en vandhane eller et blandingsbatteri.