Schuko - myter og fakta

Denne artikel er udarbejdet med udgangspunkt i de regler, der var gældende, da artiklen blev offentliggjort. Vær opmærksom på, at reglerne kan være ændret senere.

ARTIKEL FRA 2011:

Alt teknisk information er flyttet fra bekendtgørelsen og skrevet ind i en standard. Der findes altså ikke mere et tykt afsnit i stærkstrømsbekendtgørelsen, der hedder Afsnit 107-2-D1 og indeholder alle de danske regler for stikkontaktsystemer til husholdningsbrug. Derimod er der nu et ret tyndt nyt afsnit 6C, der i store træk ophæver det tidligere afsnit 107-2-D1, og beskriver krav til brug af stikkontakter og stikpropper.

Det nye afsnit 6C henviser til, at hvis man overholder den danske standard DS 60884-2-D1:2011, vil man være i overensstemmelse med de danske bestemmelser for stikkontakter med sidejord. Afsnittet slår endvidere fast, at man også kan vælge at overholde krav til konstruktion eller funktion, der fremgår af udenlandske standarder eller bekendtgørelser, hvis disse svarer til kravene i den danske standard.

Stikkontakter med sidejord skal altid være tilsluttet en virksom beskyttelsesleder og være omfattet af automatisk afbrydelse af forsyningen ved hjælp af en HPFI-afbryder. Alternativt kan der sikres beskyttelse ved separat strømkreds.

Den danske standard er en sammenskrivning af den internationale standard IEC 60884-1, IEC 60884-1/A1, de eksisterende danske krav fra det udgående afsnit 107-2-D1 samt de krav, der knytter sig til sidejordsstikkontakter.

De to første internationale IEC-standarder bruges stort set overalt i Europa til test af stikkontakter. De siger ikke noget om, hvordan stikkontakten geometrisk skal udformes, men kun noget om, hvordan den skal testes og til dels, hvordan den skal mærkes. Det udgående afsnit 107-2-D1, der er indarbejdet i standarden, indeholder såkaldte standardblade, som er tegninger over målsætninger på de stikkontakter og stikpropper, man må bruge. Den nye danske standard indeholder information om alle de kendte kontakter lige fra 3-fase stikkontakten over edb- og hospitalsstikkontakten til almindelige variationer over de kendte danske stikkontakter til almindelig brug.

Den franske variant af stikkontakten, hvor jordbenet, den såkaldte pindjord, peger ud fra stikkontakten, er også med i standarden. Tegningen i standarden er kopieret fra den franske standard, så der ikke er nogle mål, som afviger fra de stikkontakter, der i øvrigt overholder de franske regler.

Med hensyn til kontakter med sidejord, findes der ikke en standard, men derimod temmelig mange varianter over det samme tema. Styrelsen har derfor været i tæt kontakt med de tyske myndigheder for at sikre, at den variant, som er skrevet ind i standarden, er helt og aldeles i overensstemmelse med de nyeste tyske krav. Sikkerhedsstyrelsen forventer nemlig, at den største samhandel med stikkontakter af sidejordstypen vil være på det tyske marked. Zoomer man helt ind på decimalerne, er der ganske små forskelle på fx den svenske variant og den tyske variant af stikkontakter med sidejord, ligesom den østrigske variant afviger ganske lidt fra den tyske, men styrelsen har valgt den tyske på grund af den store udbredelse.

I standarden DS 60884-2-D1 står der, næsten nederst i kapitel 8.1, følgende:

"For plugs with earthing pin or earthing contact, and fixed socket-outlets with earthing contact or earthing pin, the terminal for the neutral conductor shall be marked with the letter N in compliance with the relevant standard sheet."

Man skal altså kigge på den relevante tegning af stikkontakten for at se, om kravet gælder. Ser man på standard sheets for Schuko-stikkontakten, DK 1-1d (side 152), er der ingen krav om mærkning. Det ville heller ikke give nogen mening rent sikkerhedsmæssigt at kræve en fast poling i stikkontakten, da den tilhørende Schuko-stikprop jo kan vendes 180 grader, hvorfor der selvfølgelig ikke kræves mærkning af nulklemmen i stikkontakter med sidejord. I systemer med polede klasse I stikpropper, som det danske og det franske, kræves der derimod mærkning af nulklemmen i henhold til de relevante standard sheets.

Lukkere er et generelt krav for alle stikkontakter til indendørs brug i Danmark. Det er enten krav, eller en anbefaling, i de fleste andre lande omkring os. I Sverige er det udmøntet sådan, at alle lavere monterede stikkontakter skal være med lukkere. I Tyskland anbefales det, men i Danmark vil vi ikke gå på kompromis med brugernes sikkerhed, og derfor har vi krav om lukkere for alle stikkontakter til indendørs brug.

Sikkerhedsstyrelsen forventer, at de danske forbrugere vil møde et stigende antal forlængerledninger, der har stikkontakter med sidejord, og da forlængerledninger som oftest befinder sig på gulvet, hvor mindre børn også færdes, har styrelsen fastholdt krav om lukkere for alle stikkontakter til indendørs brug.

Nej, lægfolk må ikke sætte stikkontakter op. De må kun udskifte stikkontakter til samme type. Det vil sige, at privatpersoner ikke må udskifte en dansk stikkontakt til en kontakt med side- eller pindjord. Det skyldes bl.a. at kontakterne med sidejord- og pindjord kræver andre installationsdåser, og så er man så langt inde i installationsarbejdet, at "gør-det-selv" er forbudt.

Har man først fået installeret de nye stikkontakter af en autoriseret elinstallatør, må man udskifte dem til andre kontakter af samme type, hvis de fx går i stykker, eller hvis man vil have en kontakt i en anden farve eller lignende. Reglerne er præcis de samme, som gennem en årrække har været gældende for gør-det-selv arbejde med danske stikkontakter.

Ja, de nye regler indeholder ingen forbud mod at ”blande” stikkontakttyper i en installation. I et køkken må der fx gerne opsættes en dansk- og en sidejordsstikkontakt side om side, hvis det er det, man ønsker.

Der er i det nye afsnit 6C intet, der forhindrer en bruger i at gøre sådan. Brugeren skal imidlertid være opmærksom på, at den flade danske stikprop til genmontering har ændret facon i de seneste år. Fra at være ret firkantet i sin anlægsflade fremgik det allerede i Afsnit 107-2-D1 5. udgave, at stikproppens anlægsflade skulle have meget afrundede hjørner og i øvrigt have en runding på midten, så den også kan sættes i en stikkontakt med fransk jord. Så den flade danske stikprop er nu nærmere ”bananformet” i anlægsfladen end firkantet. Det er selvfølgelig også et krav i den nye DS 60884-2-D1.

I afsnit 6C står der som noget nyt i kapitel 817.471.2: ”Beskyttelsesjorden fra stikkontakter med jord skal overføres til klasse I apparater. Der skal anvendes stikpropper med samme jordkontaktsystem som stikkontakten, eller der skal anvendes en egnet systemadapter.”

Det betyder på jævnt dansk, at stikproppen skal passe til stikkontakten, når man tilslutter et klasse I apparat, der kræver jord. Det bedste er naturligvis at skifte stikproppen til en type, der passer til stikkontakten, så beskyttelsesjorden overføres fra installation til apparat. Vælger man, at bruge en adapter, skal man være opmærksom på, at der også er konkrete krav til adapteren. Det betyder, at man som udgangspunkt ikke kan bruge en af de såkaldte rejseadaptere, der kun er beregnet til midlertidig brug i udlandet.

Hvis man får sit apparat leveret og installeret, så er det den, der leverer og installerer, der er ansvarlig for, at stikproppen passer til stikkontakten.

Ja, man må gerne lave en sådan ”hybrid”, men kun så længe man har overført jorden korrekt, og man har valgt materiel, i dette tilfælde en ledning, der kan klare strømmen. Der bør være tale om en ledning af en kraftig udførelse med mindst 1,5 mm2 kobbertværsnitsareal for hver leder og med beskyttelsesleder, der har grøn/gul isolation. En sådan løsning kunne være en god midlertidig løsning i et køkken, hvor man har danske stikkontakter, men har klasse I apparater med Schuko-stikprop.