Krav til udligningsforbindelser

Siden 1994 har der været krav om forskellige udligningsforbindelser i nye bygninger.

Denne artikel er udarbejdet med udgangspunkt i de regler, der var gældende, da artiklen blev offentliggjort. Vær opmærksom på, at reglerne kan være ændret senere.


ARTIKEL FRA 2003:

Definition

En udligningsforbindelse er en beskyttelsesleder, der sikrer potentialudligning, dvs. at den har til formål at holde steldele og fremmede ledende dele på samme eller omtrent samme niveau. Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, skelner mellem hovedudligningsforbindelser, supplerende udligningsforbindelser og lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse.

Hovedudligningsforbindelser

Hovedudligningsforbindelsen skal principielt sikre, at alle fremmede ledende dele i en bygning har samme potentiale. Når der er tale om potentialudligning, vil en person, der rører ved to forskellige spændingsdele ikke opleve spændingsforskel, hvilket sikrer, at man ikke får elektrisk stød. Man reducerer ligeledes berøringsspændingen, når der er fejl på brugsgenstande, ligesom hovedudligningsforbindelsen beskytter både personer og det tilsluttede materiel i forbindelse med en udefrakommende spændingsstigning. Der er derfor krav om, at der i enhver ny bygning skal etableres en hovedudligningsforbindelse. Den skal forbindes med hovedbeskyttelseslederen, hovedjordlederen, hovedjordklemmen og følgende fremmede ledende dele:

  • metalliske rørledninger til forsyning inde i bygningen, fx for gas og vand
  • centralvarme- og ventilationssystemer
  • jordingsanlæg for lynbeskyttelse

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler desuden at forbinde:

  • metallisk hovedarmering i betonkonstruktioner, hvis det er praktisk gennemførligt
  • metalliske konstruktionsdele
  • metalliske kapper på stærkstrøms- telekommunikationskabler

Ledende dele som disse skal tilsluttes hovedudligningsforbindelsen så tæt som muligt på det sted, hvor de føres ind i eller ud af bygningen.

Ledertværsnit - hovedudligningsforbindelse

Ledere til hovedudligningsforbindelser skal have en ledningsevne, der mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for den største af de beskyttelsesledere, som man anvender i installationen. I TN-systemer er det derfor stikledningens tværsnit, som er bestemmende, når man anvender nulling til beskyttelse af hovedtavlen. Der kræves dog kun et tværsnit på 25 mm2 for kobberledere eller et tværsnit, der giver tilsvarende ledningsevne, hvis der anvendes et andet ledermateriale. Af mekaniske grunde skal ledertværsnittet mindst være 6 mm2 uanset ledermateriale.

Supplerende udligningsforbindelser

Supplerende udligningsforbindelser anvendes som ekstra beskyttelse, fx i eksplosive områder, hvor en gnist kan få katastrofale følger. Den supplerende udligningsforbindelse skal sikre, at der er samme eller omtrent samme potentiale på spændingsførende dele, som kan berøres samtidigt af en person i de tilfælde, hvor man ikke kan beskytte ved at afbryde elektriciteten (Fx udkoblingstiden 0,4 sek. i stikkontaktgrupper i TN-systemer og potentialudligning i eksplosive områder.). Den supplerende udligningsforbindelse skal forbinde alle ledende dele, både udsatte dele på materiel og fremmede ledende dele, som det er muligt at berøre samtidigt. Desuden skal beskyttelsesledere til al materiel og alle stikkontakter i området forbindes.

Ledertværsnit - supplerende udligningsforbindelse

En leder til en supplerende udligningsforbindelse mellem to udsatte dele skal have et tværsnit, der ikke er mindre end tværsnittet af den mindste af de beskyttelsesledere, der er forbundet til de udsatte dele. En leder til en supplerende udligningsforbindelse mellem en udsat del og en fremmed ledende del skal have et tværsnit, der ikke er mindre end halvdelen af tværsnittet for den beskyttelsesleder, der er forbundet til den udsatte del.
Hvis beskyttelsesledere og ledere til supplerende udligningsforbindelser er fremført separat mellem fremmede ledende dele, skal de have et tværsnit, der er mindst 2,5 mm2, hvis beskyttelseslederen er mekanisk beskyttet, og 4 mm2, hvis beskyttelseslederen er uden mekanisk beskyttelse. Den supplerende udligningsforbindelse kan etableres via fremmede ledende dele af permanent art, som fx bygningsdele, med supplerende ledere eller ved en kombination af fremmede ledende dele og supplerende ledere.

Lokale supplerende udligningsforbindelser

I visse områder er der en særlig risiko. Det gælder fx rum for husdyr, snævre ledende rum, badeværelser og områder med svømmebassiner. Her er det vigtigt, at potentialet på udsatte dele og fremmede ledende dele holdes på samme niveau i tilfælde af fejl indtil beskyttelsesudstyret udkobler. Det gør man ved at etablere en lokal supplerende udligningsforbindelse.
Det er ofte et problem, at installatøren ikke er blevet tilkaldt så tidligt, at vedkommende kan nå at få etableret en forbindelse til jernindlægget i gulvet. Gulve af fiberbeton med metalspåner betragtes som gulve med jernindlæg, og da det ikke er muligt at forbinde udligningsforbindelsen til de enkelte spåner, skal der udlægges et metalnet i eller over fiberbetonen. I badeværelser har man i visse tilfælde ikke mulighed for at få udlagt et net under flisebelægningen. Flere elinstallatører har derfor spurgt, om man kan anvende den vådrumsmembran, som er udlagt under belægningen som en isolerende gulvbelægning, da man ved måling umiddelbart kan konstatere, at den har en god isolation. Er der metalindlæg (fx armering) i selve gulvet, eller er det udstøbt oven på fx et armeret betondæk, skal gulvet altid betragtes som ikke-isolerende, og armeringen eller et udlagt metalnet skal derfor forbindes til udligningsforbindelsen.
Hvis det rå gulv ved måling (uden gulvbelægning, fliser, vinyl, vådrumsmembran m.m.) viser sig at være isolerende, betragtes det som isolerende. Vinylbelægning og vådrumsmembran m.m. accepteres altså ikke som middel til isolering bl.a. pga. risiko ved udskiftning eller gennemslidning.

Lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse

I visse tilfælde kan man anvende lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse til at forhindre farlig berøringsspænding, ved at alle udsatte og fremmede ledende dele er indbyrdes forbundet. En sådan metode kan anvendes i fx laboratorier, men kun efter særlig tilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Principskitser

Figur 1 viser et enfamiliehus

Figur 2 viser et enfamiliehus, hvor den lokale supplerende udligningsforbindelse udgøres af husets hovedudligningsforbindelse

Figur 3 viser et tofamiliehus

Figur 4 viser et tofamiliehus med krybekælder

Figur 5 viser en etageejendom

Figur 6 viser en etageejendom

Bemærkninger til figur 5 og 6
PE-ledere, som går fra hovedjordklemme til hovedjordklemme, skal være umistelige.
Normalt er ventilationskanaler i etageejendomme en fremmed ledende del og skal derfor have en supplerende udligningsforbindelse.

Figur 7 viser en industribygning, som er beskyttet med TN-system

Figur 8 viser en industribygning, som er beskyttet med TT-system

Figur 9 og Figur 10 viser, hvordan hovedudligningsforbindelsen og den supplerende udligningsforbindelse kan laves, når gruppeledningen er længere end 10 m. Der henvises til meddelelse nr. 2/03

Figur 11 viser rækkehuse