Denne artikel er udarbejdet med udgangspunkt i de regler, der var gældende, da artiklen blev offentliggjort. Vær opmærksom på, at reglerne kan være ændret senere.
ARTIKEL FRA ELECTRA 2009:
Om spændingsfald
I Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer Afsnit 6, 525, står, at spændingsfaldet i forbrugeres installationer er under overvejelse, men i noten anbefales det, at der fra installationens forsyningspunkt og frem til tilslutningsstedet er et spændingsfald, som ikke overstiger fire procent.
Der er i elbranchen nogle, der har den opfattelse, at spændingsfald ikke er noget, man bør beskæftige sig med. Denne opfattelse har i flere tilfælde betydet, at elinstallatøren har måttet skifte stikledninger og gruppeledninger til større tværsnit samt ændre fordelingen af brugsgenstande på grupperne for at opnå et spændingsfald, som brugeren ville acceptere, og som Sikkerhedsstyrelsen har kunnet anse for sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Spændingsfald før og nu
Før 1993 var kravet til spændingsfald beskrevet i Fællesregulativet. Dengang skulle stik- og hovedledninger dimensioneres, så spændingsfald i disse sammenlagt med spændingsfald i gruppeledningerne frem til tilslutningsstedet i installationen ikke oversteg tre procent ved boliginstallationer og fire procent ved andre installationer.
I 1993 blev kravet til spændingsfald fjernet fra Fællesregulativet, da følgende tekst blev indført i Stærkstrømsbekendtgørelsen under pkt. 525 ” Med mindre særlige forhold gør det nødvendigt at acceptere større spændingsfald, må spændingsfaldet mellem installationens forsyningspunkt og en fast installeret brugsgenstand eller stikkontakt ikke være større end fire procent af installationens nominelle spænding ”.
I 2001 træder afsnit 6 i kraft, og som tidligere nævnt, er punkt 525 under overvejelse. Det betyder imidlertid ikke, at spændingsfaldet størrelse er uden betydning, da det i 510.1 i SB er et krav, at installationen skal kunne fungere som tilsigtet.
Spænding i tilslutningsstedet
Når man skal dimensionere en elektrisk installation, kan man ikke gå ud fra, at der i stikledningens tilslutningspunkt er den nominelle spænding (230/400V).
El-leverandøren er forpligtet til at overholde Rekommandationen R16 fra 2001, Spændingskvalitet i lavspændingsnet, hvor der blandt andet står, at spændingen i en stiklednings tilslutningspunkt kan variere i intervallet fra -10 procent til +seks procent i forhold til den nominelle spænding, hvilket svarer til 207 V til 244 V, eller 360 V til 424 V.
For apparater (brugsgenstande) har fabrikanten forudsat en største og mindste spænding ved tilslutningsstedet (se faktaboks). Hvis der ikke fremgår spændingsgrænser af monteringsvejledningen, kan man normalt regne med, at apparatet fungerer korrekt ved den nominelle spænding ± 10 procent.
I de tilfælde, hvor der kun er den tilladelige mindste spænding til stede i stikledningens tilslutningspunkt, kan man hurtigt se, at der ikke er plads til yderligere spændingsfald i installationen. Nu er det normalt ikke tilfældet, men det er en af grundene til, at der ikke er fastsat bestemte krav til spændingsfaldet.
Beregning af spændingsfaldet
Som bekendt er det belastningsstrømmen sammen med impedansen i installationen, der giver spændingsfaldet. Spændingsfaldet skal derfor beregnes på baggrund af den forventede største belastningsstrøm, som den pågældende kreds fører.
I strømkredse, hvor der udelukkende er fast tilsluttede apparater, er det apparaternes samlede belastningsstrøm, der er den dimensionerende strøm. I kredse, hvor der indgår stikkontakter, kan flere forskellige apparater tilkobles, og belastningen er ikke eksakt kendt. Her må rådgiver og/eller elinstallatør planlægge og udføre installationen, så stikkontakten kan bruges til flere forskellige typer af apparater.
Hvis der er tvivl om, hvilke apparater der kan tænkes tilsluttet, kan det foran siddende overbelastningsudstyrs mærkestrøm- eller indstilling bruges som den dimensionerende strøm.
Spændingsfald og Ikmin
Hvis impedansen i installationen har en sådan størrelse, at der bliver et stort spændingsfald, kan det medføre, at Ikmin bliver så lille, at det foran siddende kortslutningsbeskyttelsesudstyr ikke kan udkoble på en kortslutning inden for den tid, som vil bringe lederne op på den tilladelige grænsetemperatur.
I TN-systemer (nulling) uden fejlstrømsafbryder skal Ikmin yderligere have en sådan størrelse, at bestemmelserne i afsnit 6, 413.1.3 beskyttelse mod indirekte berøring (person- og brandbeskyttelse) er overholdt.
Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med sine tilsyn været ude ved installationer, hvor spændingen i et tilslutningssted var 168 V uden belastning, og kravene til kortslutningsbeskyttelsen ikke var overholdt. I nævnte tilfælde blev stik- og hovedledninger efterfølgende forstærket, med diverse opgravninger til følge.
Ekstra lav spænding
I lysinstallationer for ekstra lav spænding, det vi i daglig tale kalder installationer til lavvoltsbelysning, er der krav om, at spændingsfaldet i den faste installation i lavvoltkredsen ikke må være større end fire procent. Spændingsfaldet beregnes fra transformerens sekundærside og frem til tilslutningsstedet, mens der ikke skal tages hensyn til spændingsfaldet i tilledningen til transformeren.
Eksempler på krav til spænding
Tv-apparat
Flere moderne tv-apparater er udviklet, så deres strømforsyning kan bruges i lande med forskellig spænding og frekvens. Nogle moderne tv-apparater er udviklet til at kunne fungere i spændingsområdet 85-265 V, og frekvens området 50 – 60 Hz.
Kilde: Bang og Olufsen, www.bang-olufsen.com
Støvsuger
For at kunne opretholde et tilfredsstillende sug skal almindelige husholdnings støvsugere tilsluttes en spænding mellem 200-240 V.
Kilde: Nilfisk-advance, www.nilfisk.dk
El-motor
Almindelige elmotorer, tre-faset asynkron kortslutningsmotor m.m., skal for at yde det som mærkepladen angiver, have en spænding på tilslutningsklemmerne på ± fem procent af den nominelle spænding, 230/400 V.
Kilde: R. Frimodt Pedersen, www.frimodt-p.dk