Arkiv over farlige produkter

Denne side bliver ikke opdateret, men fungerer fortsat som arkiv for produktsager oprettet før d. 1. april 2021.

Multifunktionsmaskine type Multione S630 uden førerværn

Arbejdstilsynet har forbudt markedsføringen af multifunktionelle maskiner af typen Multione S630, der ikke er udstyret med et førerværn (FOPS), som beskytter mod nedfaldende materialer.

Produktbeskrivelse

Maskinerne er fremstillet af Csf srl via Palù, 6/8 - 36040 GRUMOLO DELLE ABBADESSE, Vicenza, Italien.

Maskinerne er beregnet til at kunne anvendes med forskelligt udstyr, men ved brug har der vist sig at være risiko for nedfaldende genstande, som kan skade føreren. De skal derfor leveres med et førerværn, som beskytter mod nedfaldende genstande (FOPS). 

EU-Kommissionen har truffet afgørelse om, at Arbejdstilsynets forbud er berettiget. Det betyder, at markedsføringen af Multione S630 uden FOPS skal standses i alle EU-lande.

EU-Kommissionens afgørelse har været prøvet ved EU-Domstolen. Sagen blev anlagt af en italiensk fabrikant, som ville have omstødt Arbejdstilsynets forbud fra 2012 mod at markedsføre maskinen i EU. Arbejdstilsynets forbud skyldtes, at maskinen ikke var udstyret med et førerværn, som kunne beskytte mod nedfaldende materialer. EU-Domstolen har givet Kommissionen medhold i deres afgørelse om, at Arbejdstilsynets forbud er berettiget.

Dato

Produktdetaljer