Styrelse udsætter unge for fyrværkeriulykker i 5D

Publiceret d. 15. december 2018
Hvert nytår kommer 200-300 danskere til skade med fyrværkeri. Ofrene er oftest drenge og mænd mellem 15 og 35 år. I årets fyrværkerikampagne viser Sikkerhedsstyrelsen ved hjælp af en vild 5D-oplevelse, hvor hurtigt det kan gå galt, når man glemmer afstand og sikkerhedsbriller.
Fyrværkerikampagne2018

Nytåret er en festlig højtid med gallakjoler, jakkesæt, champagne, glimmer og fyrværkeri. Men for hundreder forvandler festen sig hvert år til et mareridt. Der er nemlig mellem 200 og 300, som kommer til skade med fyrværkeri i døgnet omkring nytår.

Sidste år lancerede Sikkerhedsstyrelsen en 360-graders video. Den gav danskerne muligheden for at opleve en fyrværkeriulykke på egen krop i virtual reality. I år går styrelsen skridtet videre med en næsten totaloplevelse af en ulykke – uden de livslange konsekvenser.

I kampagnevideoen har styrelsen udsat unge mænd for en 5D-oplevelse af en nytårsaften, som ender i en ambulance. Se videoen her.

- Det er især mænd og drenge mellem 15 og 35 år, som kommer galt af sted. Det er en risikovillig målgruppe, som ikke lytter til velmente råd og løftede pegefingre. Derfor går vi utraditionelt til værks for at nå dem med budskabet om, at de skal huske sikkerhedsbriller og holde afstand til fyrværkeriet, siger kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen, Mette Cramon.

Hun understreger, at det ikke kun er folk, som tænder fyrværkeriet, der er i risikozonen.

- Sidste år var knap halvdelen af fyrværkeriofrene tilskuere. Derfor er det hamrende vigtigt også at huske sikkerhedsbrillerne og holde afstand, selvom man bare kigger på, uddyber kommunikationschefen.

Vind en 5D-oplevelse
Videoen bliver lanceret på sociale medier og i spot i tog og busser den 15. december, hvor fyrværkerisalget åbner.

Derudover har seks danskere mulighed for at vinde en lignende 5D-oplevelse den 27. december. Deltagerne bliver fundet i en konkurrence på Sikkerhedsstyrelsens Facebookside.

Konkurrencen går i gang den 17. december. Der bliver trukket seks vindere den 23. december.

Fakta om kampagnen

  • Sikkerhedsstyrelsen har i en kampagnevideo udsat unge mænd for en fyrværkeriulykke i 5D – naturligvis uden, at de kom rigtigt til skade.
  • Kampagnen bliver bredt ud på sociale medier og i busser og tog.
  • Seks danskere har mulighed for at vinde en 5D-oplevelse den 27. december ved at deltage i konkurrencen på Sikkerhedsstyrelsens Facebookside.
  • Sikkerhedsstyrelsen har også i år lavet en kampagne på YouTube og Snapchat, som er rettet mod børn mellem otte og 14 år.
  • Derudover arbejder mere end 14.000 elever med de fem fyrværkeriråd i undervisningen i forbindelse med styrelsens skolekampagne.

Kampagner

Læs mere om årets fyrværkerikampagner

Læs mere om kampagnerne Læs mere om skolekampagnen

Fakta om fyrværkeriulykker

Sidste nytår kom 254 personer til skade på grund af fyrværkeri, heraf 36 alvorligt.

Ud af de 36 alvorligt sårede var 32 mænd. 

Generelt er det mænd og drenge, som er mest udsatte. Ved årsskiftet 2016-17 var 75 % af de tilskadekomne drenge og mænd.

125, der tændte fyrværkeri, kom til skade, mens 118 tilskadekomne var tilskuere. Det viser tydeligt, at man også er udsat for ulykker, selvom man bare kigger på fyrværkeriet.

Kun 34% af de tilskadekomne havde sidste år sikkerhedsbriller på. 

 

Spørgsmål og svar om fyrværkeri

Hvornår må man købe fyrværkeri?

Som almindelig forbruger må du købe nytårsfyrværkeri fra den 15. december til og med den 31. december. 

Der er visse typer mindre fyrværkeri, der må sælges og anvendes hele året. Det er fx bordbomber, stjernekastere, isfontæner og hundepropper.

Hvornår må man fyre fyrværkeri af?

Som almindelig borger må du fyre fyrværkeri af fra den 31. december til og med den 1. januar.

Du må kun købe og affyre konsumfyrværkeri og fyrværkeri til brug hele året, som er beregnet til, at almindelige forbrugere kan anvende det. 

Er der aldersgrænser på fyrværkeri?

Ja. Det er ikke tilladt at sælge konsumfyrværkeri til børn og unge under 18 år. Der skal være skiltet med aldersgrænserne på salgsstederne.

Unge, der er fyldt 15 år, må gerne købe fyrværkeri, der må sælges hele året. Det er eksempelvis stjernekastere, knallerter, bordbomber og knaldperler. 

Hvad er lovligt fyrværkeri?

Som almindelig borger må du købe konsumfyrværkeri (hvis du er over 18 år) og fyrværkeri til anvendelse hele året (hvis du er over 15 år).

Konsumfyrværkeri er eksempelvis raketter og batterier, mens fyrværkeri kan være knaldperler, stjernekastere, bordbomber og isfontæner. 

Fyrværkeri til salg til almindelige forbrugere skal være CE-mærket. Artikler uden CE-mærke må ikke længere sælges. 

Der er særlige regler for professionelle fest- og scenefyrværkere.

Læs mere om forskellige typer af fyrværkeri her.

Hvor må man fyre fyrværkeri af - og hvor stor en sikkerhedsafstand skal man have?

Sikkerhedsafstanden står på fyrværkeriet. Det er vigtigt, at man overholder sikkerhedsafstanden både af hensyn til egen og andres sikkerhed.

Særlige sikkerhedsafstande

Man må ikke bruge fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en bygning med let antændeligt tag - for eksempel stråtag. Det samme afstandskrav gælder i forhold til halmstakke, brændebunker og anden opbevaring af materiale, som er let antændeligt. 

Der er også et krav til afstand i forhold til ejendomme med dyrehold. Eksempelvis et område med udegående dyr eller en hundekennel. Her må man ikke bruge fyrværkeriet nærmere end 100 meter fra ejendommen. 

Hvorfor må man købe fyrværkeri den 15. december, men først fyre af den 31.?


Forskellen mellem salgs- og affyringsperioden skyldes:

  • et ønske om at begrænse gener for mennesker og dyr (kort affyringsperiode)
  • et ønske om, at butikkerne skal have tid nok til at sælge og transportere fyrværkeriet (lang salgsperiode)
     

Af sikkerhedsmæssige grunde er der strenge regler for transport og opbevaring af fyrværkeri til nytår. Det vil ikke være muligt at få salgsstederne forsynet på en sikker måde, hvis salgsperioden var ligeså kort som affyringsperioden. 

Hvor skal man anmelde brug af fyrværkeri uden for affyringsperioden?

Hvis man oplever, at der bliver fyret af på andre tidspunkter end mellem den 31. december og 1. januar, kan man anmelde det til politiet.

Hvilken kontrol er der med fyrværkeri?

Landets kommunale beredskaber har ansvar for godkendelse af og tilsyn med, at salgsstederne overholder reglerne for blandt andet opbevaring. 

Politiet og Toldstyrelsen kontrollerer, at der ikke ulovligt importeres fyrværkeri fra eksempelvis Tyskland og Sverige ind over grænsen til Danmark. Det er også politiet, der er myndighed i forhold til ulovligt fyrværkeri - eksempelvis kanonslag.

Det er altid fabrikanten eller importørens ansvar, at fyrværkeri til salg til almindelige forbrugere lever op til sikkerhedskravene.

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med lovligt fyrværkeri til salg på markedet. Fyrværkeri bliver udtaget stikprøvevis uden for salgsperioden og testet. Mellem jul og nytår laver Sikkerhedsstyrelsen stikprøveundersøgelser på salgsstederne. Vi undersøger blandt andet, om fyrværkeriet er mærket korrekt.