Lav selv en legetøjstester og test om dit barns legetøj er sikkert

Lav en legetøjstester og se, hvordan du tester, at legetøjet er sikkert. Du kan bruge testeren til at kontrollere, at legetøj eller andet, som små børn kommer i kontakt med, ikke har farlige smådele.

Lav din egen legetøjstester


Print-selv-testeren er vejledende, men den kan give dig en idé om, hvornår smådelene er så små, at de er farlige for småbørn i alderen 0-3 år.

Du kan printe skabelonen ud og lave din egen tester. Du skal bruge tape eller lim til at samle testeren. Du kan hente print-selv testeren her:

Download legetøjstesteren

Se her hvordan du samler din egen legetøjstester

Sådan tester du legetøjet

Sikkerhedsstyrelsens legetøjstester hjælper dig til at måle, om smådelene i og uden for hjemmet er så små, at de er farlige for dit barn i alderen 0-3 år.

  1. Put legetøjet eller andre små dimser i testeren.
  2. Kan dimsen ligge i testeren uden at rage op over kanten, er den farlig for dit barn.
  3. Du må ikke tvinge noget ned i testeren. Uanset, hvad du vil teste, så skal det altid selv kunne glide ned i testeren uden tvang og blive liggende der.

Legetøjstesteren svarer til en barnehals, og den måler 3,17 cm i diameteren, 2,54 cm på den korte side og 5,71 cm på den lange side.