Vurdér dit produkt
I øjeblikket får Sikkerhedsstyrelsen en del opkald fra virksomheder, som er i tvivl om, hvorvidt nogle af deres produkter er værnemidler og derfor skal følge kravene til denne produkttype.
Når Sikkerhedsstyrelsen laver markedskontrol og vurderer, om et produkt er et værnemiddel, bliver der blandt andet kigget på, hvad den forudsigelige brug af produktet er. Det vil sige, hvordan forbrugerne forventeligt vil anvende produktet.
Det hører også med i vurderingen, om produktet ligner et personligt værnemiddel, og om produktet bliver markedsført på en måde – eksempelvis gennem fremhævede produktspecifikationer, ordvalg, billeder eller andet – som giver forbrugeren indtryk af, at produktet beskytter mod eksempelvis sygdom eller støvgener.
Det er virksomhedens eget ansvar at vurdere, om produktet er et værnemiddel og sikre, at det lever op til lovgivningen.
Vejledninger om personlige værnemidler
Personlige værnemidler skal leve op til en række krav.
Se vejledningen nedenfor, hvis du vil sælge værnemidler – for eksempel ansigtsmasker eller visirer – til private og erhverv uden for sundhedssektoren fra din butik eller webshop: