Nanodots - Magnetisk samlesæt
Sikkerhedsstyrelsen har vurderet, at produktet indeholder små stærke magneter som kan udgøre en alvorlig risiko for børn som bruger produktet. Hvis børn sluger flere små, stærke magneter, kan de samle sig og sætte sig fast på tværs af tarmene eller andre indre organer og give skader. I de fleste tilfælde må magneterne fjernes ved operation.
Produktdetaljer
Orbit Group ApS har annonceret tilbagekaldelsen af produktet 'Nanodots magnetiske kugler, 5 mm, 216 stk. Rainbow' med ID 8375-rainbow-nanodots via deres hjemmeside som kan findes her. Her kan du læse nærmere om hvor du kan henvende dig hvis du har købt produktet.
Alle magnetiske samlesæt såsom neocubes, nanodots, zen-magneter og lignende som indeholder mange små magnetiske kugler og firkanter skal betragtes som legetøj og dermed leve op til regler og standarder på legetøjsområdet.