Fra 1. juli 2021 er der krav om, at kosmetiske tatoveringssteder registrerer sig hos Sikkerhedsstyrelsen.
Registrering og øvrige krav til kosmetiske tatoveringssteder svarer til de krav, der er til traditionelle tatoveringssteder.
Registrering og øvrige krav til kosmetiske tatoveringssteder svarer til de krav, der er til traditionelle tatoveringssteder.
Registrering af kosmetiske tatoveringssteder
Kosmetiske tatoveringssteder skal være registreret hos Sikkerhedsstyrelsen inden 1. juli 2021. Registrering foregår på samme blanket på Virk.dk som for traditionelle tatovører.
Der skal betales gebyr for registreringen.
Se gebyrtakster
Links til registrering
Kosmetiske tatovører og uddannelse
Du skal som kosmetisk tatovør kunne dokumentere uddannelse inden for det område, hvor du tatovere.
Det kan ske på følgende måder:
- Du skal kunne fremvise tilstrækkelig dokumentation for at have gennemført og bestået en uddannelse i kosmetisk tatovering af (øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg eller læber).
- Du skal kunne fremvise dispensation, kursusbevis for hygiejnekursus samt dokumentation for uddannelse vedrørende lovgivning, myndighedskrav og blækkundskab.
Dokumentationen skal kunne fremvises ved tilsyn.
Hvis du som kosmetisk tatovør er påbegyndt uddannelse, skal du forinden påbegyndelse af tatovering have gennemført et hygiejnekursus.