Fra 1. juli 2021 er krystalglasområdet en del af lov om produkter og markedsovervågning (produktloven). Det sker efter Sikkerhedsstyrelsen i 2020 fik til opgave at kontrollere, at krystalglas på det danske marked er i overensstemmelse med reglerne.
Direktiv og bekendtgørelse
Kravene til krystalglas findes i EU-direktiv 69/493/EØF af 15. december 1969 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om krystalglas.
I Danmark er reglerne implementeret med bekendtgørelse 122 af 6. marts 1973 om krystalglasvarer, der hidtil har hørt under markedsføringsloven. Krystalglasdirektivet hører under markedsovervågningsforordningen (1020/2019/EU). Idet området flyttes til produktloven 1. juli 2021 gælder kontrolmyndighedens beføjelser fra forordningen og på krystalglas.
Kontrol og sanktioner
Et produkt, der hører under produktloven, vil blive kontrolleret efter principperne i denne lov på linje med andre produkttyper, og der kan blive stillet krav om ikke at bringe et produkt i omsætning, at stoppe salg eller at kalde produktet tilbage fra forbrugerne, hvis reglerne ikke er overholdt. Overtrædelse af reglerne kan anmeldes til politiet og give bødestraf.
Krav til mærkning
Har krystalglasvaren ikke de kendetegn, som er nævnt i bilag til bekendtgørelse nr. 122 af 06/03/1973 om krystalglasvarer, er det forbudt at sælge varen under betegnelserne. Det gælder fx ”krystallin”. Kendetegnene handler om den kemiske sammensætning i glasset og dets hårdhed.