Affugter
Har man en Wasco affugter model WASCO 10 eller WASCO 2000 med serienummer HN5763201XXXXXXXXX eller HN5153201XXXXXXXXX skal man straks stoppe med at bruge den og henvende sig i nærmeste Harald Nyborg, hvor affugteren kan ombyttes.
Harald Nyborg er blevet bekendt med fire tilfælde, hvor der er gået brand i affugterne. Efter konstateringen har Harald Nyborg med det samme fjernet de pågældende affugtere fra varesortimentet.
De to modeller affugtere er solgt i Harald Nyborgs butikker over hele landet samt via kædens webshop med henholdsvis bestillingsnummer 5153 og 5763. Modelnummer og serienummer fremgår dels bag på selve affugteren, dels fremgår produktets bestillingsnummer af kvitteringen.
Produktdetaljer
Affugteren kan ombyttes i alle Harald Nyborg butikker. Det er ikke nødvendigt at medbringe købsbevis/kvittering for at få maskinen ombyttet.
Kunder med spørgsmål kan kontakte Harald Nyborg på tlf.: 63 95 95 00.