Risikovurdering af gasinstallationer og gasanlæg

En risikovurdering udføres for at identificere og analysere de risici, der er forbundet med etablering af en ny gasinstallation eller et nyt gasanlæg, eller en ændring i en eksisterende gasinstallation eller et gasanlæg. Risikovurderingen udføres for at fjerne, reducere og/eller kontrollere risici.

En risikovurdering er ikke noget, der skal udføres, når anlægget eller installationen er færdigprojekteret. Arbejdet med risikovurderingen bør allerede igangsættes, når projekteringsarbejdet igangsættes. På den måde kan risici findes og fjernes i projektfasen, og dermed undgår man ændringer i det færdige projektmateriale.

Hvis der foretages ændringer i projektmaterialet, skal ændringerne behandles i risikovurderingen. Projektfasen er ikke færdig, før der foreligger en fyldestgørende risikovurdering på det projekterede. Det er vigtigt, at risikovurderingen løbende opdateres ved ændringer

Bekendtgørelse om sikkerhed i gasinstallationer (BEK nr. 247 af 26/03/2018 § 106) stiller krav om risikovurdering i installationsklasse 7, og Bekendtgørelse om sikkerhed i gasanlæg (BEK 253 af 04/04/2018 § 43) stiller krav om risikovurdering af gasanlæg.
De faste elementer i risikovurderingen findes i bekendtgørelserne, og kan også findes sidst i vejledningen.

Der findes mange metoder til risikovurdering, og forskellige virksomheder har ofte deres egen praksis. Det overordnede krav til en risikovurdering er, at den skal være systematisk, så alle risici findes, behandles og håndteres. Gassikkerhedsloven stiller krav om risikovurdering, mens metoden, der anvendes, er valgfri.

Selv om der er anvendt de korrekte tekniske principper i risikoidentifikationen, kan mennesker eller virksomheder agere uhensigtsmæssigt og bidrage med risici, som også skal identificeres sammen med de risici, som materiel og software kan forårsage.

Processen i en risikovurdering kan være relativt simpel og skal gentages for alle fundne risici. Figur 1 illustrerer processen i en risikovurdering.

Nedenfor beskrives de enkelte elementer i risikovurderingsprocessen, som er angivet i figur 1.

Der findes mange metoder, der kan anvendes i risikovurderingsprocessen. Der er metodefrihed, så længe alle forudseelige og rimeligt forudseelige risici bliver behandlet. Her behandles to metoder, men andre metoder kan findes i standarder.

Der findes mange nationale og internationale standarder for risikovurdering, fx DS/EN 31010 – Risikoledelse og DS/ISO/TR 14121-2 – Risikovurdering. Standarderne kan købes hos Dansk Standard (www.ds.dk), hvor man også finder flere standarder om risikovurderingsprincipper og -metoder.

HAZOP (HAZard and OPerability study)

Metoden HAZOP er en struktureret og systematisk teknik, baseret på princippet om at finde risici ved produkter og systemer ud fra afvigelser i design og driftsforhold. Afvigende driftsforhold identificeres ved at udforme en tjekliste over afvigelserne, hvad der forårsager dem (designforhold), og hvilke barrierer der enten allerede er eller kan tilføjes for at forhindre, at en risiko udvikler sig til en skade.

Egenskaber som temperaturer, tryk og anvendte gastyper/gaskvaliteter i systemer medfører krav, som det anvendte materiel i gasinstallationen eller -anlægget skal være egnet og beregnet til. Derfor skal der fastsættes mekaniske, fysiske og funktionelle begrænsninger for de enkelte dele af systemet. Det kan fx være, at et rør eller en komponent skal være egnet og beregnet til det givne tryk, den givne temperatur og egnet og beregnet til gastypen.

Omgivelserne kan også tilføje risici til gasinstallationer eller -anlæg; sådanne risici skal tages med i risikovurderingen. Herved sikres det, at fx afstande til brandbart materiale, ventilation og udefrakommende temperatur- og trykpåvirkninger, der kan udgøre en risiko, bliver behandlet i forbindelse med risikovurderingen.

Hvad-nu-hvis-metoden er et systematisk værktøj, som anvendes i grupper af personer. En gruppeleder hjælper gruppen med at stille spørgsmål til installationen eller anlægget, så risici bliver identificeret. Der anvendes standard hvad-nu -hvis-spørgsmål for at undersøge, hvordan systemet vil reagere, hvis der indføres afvigelser fra normale driftsforhold. Ud fra de fundne risici bestemmes, hvilke barrierer der er anvendelige for at forhindre, at der opstår en skade.

Spørgsmål kan fx være:

• Hvad nu hvis trykket stiger?
• Hvad nu hvis temperaturen stiger?
• Hvad nu hvis ventilationen ikke er tilstrækkelig og der fås et gasudslip?

Dette værktøj kan også anvendes til at finde risici ved betjening med spørgsmål, som fx hvad sker der, hvis installationen eller anlægget idriftsættes i forkert rækkefølge? Hvad sker der, hvis der ikke sker skylning af installationen inden idriftsættelse?

Bekendtgørelsen for gasanlæg § 43 og bekendtgørelsen for gasinstallationer § 106 stiller krav om, at styring og SRO er medtaget i risikovurderingen. Det betyder, at risici for styrings-, regulerings- og overvågningssystemet (SRO) for gasanlægget eller gasinstallationen også skal identificeres og behandles på lige fod med andre elementer, der indgår i en risikovurdering.

Der kan anvendes programmerbart sikkerhedsudstyr som alternativ til fastfortrådet sikkerhedsudstyr. I det omfang gasanlægget eller gasinstallationen er inden for anvendelsesområdet af EN/DS 746-2, kan denne anvendes for overensstemmelse.

Hvis sikkerheden behandles elektronisk i programmerbart udstyr sammen med fx SRO-systemet (styresystemet), skal det sikres, at fejl i det programmerbare sikkerhedsudstyr eller SRO-systemet ikke fører til en farlig situation. Det betyder, at det skal dokumenteres, at sikkerhedsfunktionen udfører det, der forventes af den, på det forventede tidspunkt, og at anlægget eller installationen falder ud (shutdown), hvis ikke sikkerhedsfunktionen virker. Med andre ord, hvis en sikkerhedsanordning fejler, skal hele systemet bringes i en tilstand, hvor der ikke er risiko for, at en farlig situation kan opstå.

Alle sikkerhedskritiske komponenter på en gasinstallation i installationsklasse 7 eller et gasanlæg kan have indflydelse på styringens funktion, når de sikkerhedskritiske komponenters tilbagemeldinger bliver behandlet i det programmerbare sikkerhedsudstyr. Der skal være opmærksomhed på, om fx undertryksvagter, rotationsvagter, gnistfangere, overophedninger, ventilationsvagter, purging, spjældkontakter og lignende komponenter bliver behandlet i risikovurderingen, så det på den måde sikres, at en fejl et sted i styresystemet eller de tilhørende komponenter ikke skaber en farlig situation.

De krav, der skal stilles til den programmerbare sikkerhedsfunktion, skal fastlægges ud fra de identificerede risici, og hvordan styringen skal agere ud fra vurderingen af risici.
Risikovurderingen skal give de nødvendige løsninger, så de sikkerhedsrelaterede dele i styresystemet kan udvælges, kombineres, fungere og samles ud fra grundlæggende sikkerhedsprincipper, så de forudseelige påvirkninger kan modstås. Lige som alt andet gasmateriel er dokumentationen ikke fyldestgørende, før der foreligger brugs- og vedligeholdelsesanvisninger

Standarder i DS/EN 61508-serien, som omhandler funktionssikkerheden i programmerbare elektroniske systemer, kan anvendes for overensstemmelse med funktionssikkerhed for SRO-systemer.

For gasinstallationer og for gasanlæg gælder en række faste elementer, som skal behandles i risikovurderingen. Risikovurderingen er dog ikke begrænset til disse faste elementer, og hvis nogle af de faste elementer ikke er relevante i risikovurderingen, skal det for hvert ikke-relevant punkt beskrives, hvorfor det ikke er relevant.

Risikovurderingen og resultatet af risikovurderingen skal dokumenteres og opbevares i hele installationens eller anlæggets levetid. Risikovurderingen skal altid opdateres, når der foretages ændringer på installationen. Ved ændringer skal grænseflader ved ændringerne medtages og dokumenteres i risikovurderingen.

En grænseflade er fx sammenbygning af flere typer installationer - hvordan kan de påvirke hinanden? Kan temperaturen fra en installation fx påvirke trykket i et gasrør tæt på?

Før udførelsen af en gasinstallation i installationsklasse 7 eller et gasanlæg skal der foreligge en fyldestgørende risikovurdering, der tager højde for alle forudseelige og rimeligt forudseelige risici ved den pågældende installation eller anlægget.

Se kravene i tjeklisterne nedenfor.

3. december 2021