Målertavlen skal fastgøres på en måde, så den beholder sin dobbeltisolation.
Ledningsmåler eller stikbensmåler
Undgå brande og kortslutninger i udvendige målertavler ved at vælge den rigtige målertype i forhold til de påvirkninger, målertavlen bliver udsat for.
I kystnære områder, fx langs den jyske vestkyst, kan der være risiko for kortslutninger og brande i udvendige stikbensmålertavler.
Årsagen er, at saltholdig havluft, sand og skidt kan trænge ind i en utæt målertavle, måske fordi man harhar glemt at montere den gummipakning, som er en forudsætning for, at målertavlen har den rigtige kapslingsklasse.
Se videovejledningen om, hvilke overvejelser installatøren bør gøre sige og de udfordringer, der kan være med stikbensmålertavler.
Fastgør målertavlen korrekt
En målertavle skal fastgøres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, så du fx ikke ødelægger dobbeltisolationen, så tavlen eller materiellet ikke længere er fejlbeskyttet.
Derudover skal man selvfølgelig sikre sig, at tavlen passer sammen med selve måleren, så den kan blive fastgjort korrekt inde i målertavlen.
Se vejledningsvideoen om typiske fejl og mangler i forbindelse med montering af målertavler.
Placering af kabelskab og plomber
Elektrisk materiel skal vælges og placeres, så der tages højde for ydre påvirkninger, fx ændringer i vandstand nær kysten. Derudover skal materiellet naturligvis monteres efter fabrikantens anvisninger, så den forudsatte kapslingsklasse opretholdes.
I nogle forsyningsområder kan både netselskabet og installatøren have ansvar for at få plomberet måleren. Dette er ikke en udfordring i forhold til elsikkerheden - men en sikkerhed i forhold til korrekt afregning både for kunden og for netselskabet.
Om vejledningen
- Vejledningen er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- Indhold fra standarder er gengivet efter aftale med Dansk Standard.
14. marts 2023
Opdateret 9. maj 2023