Arbejde på elektriske installationer

Sådan arbejder du sikkert på elektriske installationer, der er tilsluttet til et forsyningsanlæg eller har egen forsyning. Fra 1. juli 2019 er det et krav, at du følger elsikkerhedsreglerne og standarden EN 50110-1, når du arbejder på eller nær en elektrisk installation.

Arbejd spændingsløst

De arbejdsopgaver, som du udfører på elektriske installationer, skal udføres sikkert.  Det er mest sikkert at udføre arbejdet spændingsløst, både for dig selv og det, du arbejder på.

Når du arbejder på en spændingsløs installation, skal du sikre dig, at der er foretaget:

  • Adskillelse
  • Sikring mod indkobling
  • Kontrol af spændingsløs tilstand

Regler for arbejde på installationer

Når du arbejder på eller nær en idriftsat elektrisk installation, skal du fra 1. juli 2019 følge elsikkerhedsreglerne  og standarden EN 50110-1.

Bestemmelser for arbejde på elektriske installationer findes i kapitel 7 i installationsbekendtgørelsen.

Bestemmelserne i kapitel 7 gælder for alle aktiviteter på hele installationen fra forsyningspunktet til og med tilsluttet elektrisk materiel.   

Alle aktiviteter på eller nær ved elektriske installationer skal udføres i overensstemmelse med standarden EN 50110-1, Drift af elektrisk installationer og elektriske anlæg.  

---

Du må ikke længere arbejde efter de tidligere bestemmelser for arbejde på elektriske installationer i stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, kapitel 63. 

Lav en risikovurdering

Inden du går i gang med en arbejdsopgave, er det vigtigt, at du danner dig et overblik over opgaven og vurderer den elektriske risiko.  

Det er den udpegede person, der skal sikre, at der gives specifikke og detaljerede instruktioner til dem, der skal udføre arbejdsprocedurer på en installation.

I standarden EN 50110-1 er arbejdsprocedurer opdelt i tre forskellige procedurer:

  • Spændingsløst arbejde (6.2)
  • Arbejde under spænding (6.3)
  • Arbejde i nærheden af spændingsførende dele (6.4)

Du kan finde en uddybende beskrivelse af procedurerne i EN 50110-1.

Spændingsverifikation

Se i videoen nedenfor, hvordan du kan udføre en spændingsverifikation.

Watermark Sikkerhedsstyrelsen

Når du arbejder på spændingsførende dele, skal du:

  • Sikre dig, at værktøj eller materiel ikke forårsager en kortslutning eller jordslutning
  • Sikre dig, at ingen kommer i direkte berøring med spændingsførende dele
  • Sikre dig, at du kun har et ét spændingsniveau frit ad gangen
  • Bruge værktøj og personlige værnemidler, der er egnet til arbejde under spænding
  • Bruge egnede og sikre måleinstrumenter
Watermark Sikkerhedsstyrelsen

Brug egnet værktøj

Husk, at når du arbejder på en installation under spænding, skal du anvende værktøj og udrustning, som er egnet til arbejde under spænding.

Få mere information i vejledningen om arbejde på elektriske installationer og i filmen om sikkerhed ved arbejde på eltavler.

BEMÆRK: 

Filmen er lavet med udgangspunkt i de tidligere stærkstrømsregler, og der kan være ændringer i de nuværende krav.


Siden er opdateret 25. maj 2022