Krav til information og mærkning ved fjernsalg fra december 2024

Hvis et produkt markedsføres online eller ved andre former for fjernsalg, skal en række oplysninger være angivet tydeligt der, hvor produkterne udbydes til salg. Det fremgår af produktsikkerhedsforordningens artikel 19.
Reglerne for, hvilke informationer der skal være tilgængelige, gælder fra 13. december 2024, både for de produkter, der er omfattet af den generelle produktsikkerhedsforordning (GPSR) og alle typer af produkter, der er omfattet af EU's markedsovervågningsforordning, hvis produkterne sælges i webshops og på online-markedspladser.

Krav til oplysninger ved fjernsalg

For produkter, der markedsføres online eller ved andre former for fjernsalg, skal disse oplysninger være angivet tydeligt der, hvor produkterne udbydes til salg: 

  • fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, samt postadressen og den elektroniske adresse, hvor fabrikanten kan kontaktes
  • navn, postadresse og elektronisk adresse på en person, der har ansvaret for produktet, hvis fabrikanten ikke har adresse inden for EU
  • oplysninger, så produktet kan identificeres, bl.a. et billede og oplysninger om produkttype
  • nødvendige advarsler eller sikkerhedsoplysninger, som skal anbringes på produktet eller emballagen eller i et dokument, der leveres sammen med produktet

Særlige krav til online-markedspladser

Online-markedspladser skal opfylde nogle krav, for at dem, der tilbyder produkter på online-mediet kan give de krævede oplysninger for produkter, der markedsføres. Det fremgår af artikel 22 i produktsikkerhedsforordningen.

De handlende på en online-markedsplads skal have adgang til at oplyse dette: