Valg og beskyttelse af automatsikring - minikredsbryder

En automatsikring eller minikredsbryder skal vælges ud fra, hvad den skal anvendes til. Derfor skal man være klar over forskellen på B-, C- og D-karakteristik og hvornår det giver mening at bruge de forskellige typer.

Forskellen på minikredsbrydere

I Danmark er langt de fleste af de automatsikringer eller minikredsbrydere, vi bruger, af typen med C-karakteristik, hvor de i Tyskland ofte bruger B-karakteristikken.

Men hvad er egentlig forskellen, og hvornår giver det mening at vælge én bestemt type frem for en anden?

Se videoen nedenfor om de forskellige typer og de overvejelser, man skal gøre sig ved valg til forskellige installationer, brugsgenstande og kortslutningsniveauer.

Backup-beskyttelse af minikredsbryder

Du skal bruge de rigtige data, når du installerer minikredsbrydere/automatsikringer.

Der er særlige udfordringer ved installation i lægmandsbetjente tavler. Den relevante standard for minikredsbrydere/automatsikringer er IEC/EN 60898, og det kan give udfordringer, hvis kortslutningsniveauet i den lægmandsbetjente tavle overstiger Icn for den valgte minikredsbryder/automatsikring.

Se mere i videoen nedenfor.

Om vejledningen

  • Vejledningen er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med TEKNIQ Arbejdsgiverne
  • Indhold fra standarder er gengivet efter aftale med Dansk Standard

20. februar 2024
Opdateret 19. marts 2024