Afprøvning af den elektriske installation

Det gør du ved at lave en gennemgangsmåling ved en lav målestrøm (typisk bruges 4V-24V/0,2A). Du skal lave målingen for alle stikkontakter og tilslutningssteder i installationen. Derudover skal du også afprøve, at forbindelse fra jordelektroden til hovedjordklemmen er intakt. Hvis der er en beskyttelsesleder i stikledningen, så du også måle den.

Installationen skal være spændingsløs.

Du skal måle mellem spændingsførende ledere og beskyttelseslederen. De spændingsførende ledere kan være forbundet sammen. Du kan fx lave målingen ved tavlen, men du skal huske, at stikledningen også er omfattet af kravet til isolationsmodstand.

Når stikledningens isolationsmodstand skal måles, kræves det, at stikledningen endnu ikke er sat under spænding.

Bemærk, at kravet for isolationsmodstand er blevet fordoblet i de nye regler for elektriske installationer. Det betyder, at du nu skal måle mere end 1 MΩ.

Installationen skal være spændingsløs.

Du skal måle med 250 V og en isolationsmodstand ≥ 0,5 MΩ. Ved separat strømkreds skal du IKKE måle selve transformerens isolation (den er dækket af kravet til transformeren). Derfor bliver du nødt til at frakoble ved transformeren.

Det er ikke et krav for almindelige boliginstallationer. Det er kun et krav, når installationen styres eller er under overvågning af sagkyndige eller instruerede personer. Se HD 60364-4-41, Annex C .

Det gælder særligt for ikke-ledende områder og i områder med beskyttelse ved lokal potentialudligning uden jordforbindelse.

Her kan du fx tjekke, at enpolede afbrydere er forbundet i faselederen. Det kan du gøre med en berøringsfri polsøger.

Her kan du bruge den metode, der er beskrevet i HD 60364-6, Anneks C, metode C.1  , eller den metode, som er anvist af fabrikanten af måleinstrumentet.

Hvis du bruger metoden, der er vist på videoen, skal du bruge 2 hjælpeelektroder og have tilstrækkeligt med plads til placering af hjælpeelektroderne.

Den ene hjælpeelektrode benyttes til at sætte strøm i jorden, mens du måler spændingsfaldet mellem den anden hjælpeelektrode og jordelektroden.

Overgangsmodstanden findes som spændingsfaldet delt med den strøm, du har sat til jord. Elektroden, som du bruger til spændingsfaldmåling, skal sættes midt i mellem jordelektroden og den anden hjælpeelektrode.

Du skal lave 3 målinger.

Overgangsmodstanden for jordelektroden er gennemsnitsværdien af de 3 målinger. Hvis målingerne varierer meget, skal den første hjælpeelektrode, der sender strøm i jorden, flyttes længere væk og målingerne skal gentages.

For TN-systemer skal du bruge fremgangsmåden i DS/HD 60364-6, anneks D, D.6.4.3.7.3 For TT-systemer, der bruger RCD til beskyttelse mod indirekte berøring, er du nødt til at måle overgangsmodstanden RA til jordelektroden og beskyttelseslederen for de udsatte dele for at kunne bruge formlen i DS/HD 60364-4-41, 411.5.4

Hvis RCD’en er blevet afprøvet under kontrollen af automatisk afbrydelse af forsyningen, er det ikke nødvendigt at måle yderligere, hvis RCD’en bliver anvendt til både fejlbeskyttelse og supplerende beskyttelse.

I et TT-system yder en RCD normalt både fejlbeskyttelse og supplerende beskyttelse. I et TN system, hvor RCD’en kun er supplerende beskyttelse skal du måle (se under punkt f1). Hvis der i et TN system ikke er anvendt RCD som supplerende beskyttelse, skal du verificere, at den anden valgte supplerende beskyttelse er virksom.

Når du laver afprøvning af fasefølge, skal du bruge et egnet instrument.

Du skal lave en kobling med RCD og OCPD/gruppeafbrydere, hvor du skal tjekke, om installationen virker som forventet.

Du kan fx måle spændingen i 2 punkter på en strømkreds med en forventelig belastning og herefter bestemme spændingsfaldet mellem de 2 punkter. Er det problemer med spændingsfaldet, kan det tyde på, at der er andre og større problemer i installationen.