Hvad er en risikovurdering?

Det er vigtigt, at der i planlægningen af ethvert arbejde på elektriske anlæg foretages en grundig vurdering af de risici, som kan forekomme under arbejdet – både elektriske og ikke-elektriske risici.

Hvis arbejde på elektriske anlæg ikke planlægges omhyggeligt og risikovurderes, korrekt vil det i yderste konsekvens kunne koste liv.

Formålet med risikovurdering

En risikovurdering er værktøjet, der anvendes til vurdering og planlægning af en arbejdsopgave, herunder hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal være på arbejdsstedet.

Risikovurderingen skal gøre, at sand­synligheden for at en ulykke indtræffer er så lav, at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

En risikovurdering kan inddeles i følgende delelementer:

  1. Gennemgang af hvilke faresituationer, som kan opstå før, under og efter arbejdet.
  2. Vurdering af sandsynligheden for, at faresituationerne opstår samt konsekvenser for, hvad faresituationerne kan medføre.
  3. Planlægning af arbejdsopgaven og brug af sikkerhedsforanstaltninger så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det er vigtigt, at dem der foretager risikovurderingen, har tilstrækkelig viden og erfaring til at bemærke de farer, som elektricitet kan medføre og dermed være i stand til at tage de fornødne forholdsregler.

Hvem har ansvaret?

I bekendtgørelsen om drift af elektriske anlæg er den driftsansvarlige virksomhed ansvarlig for, at der ikke opstår unødige risici ved arbejde på elektriske anlæg.

Den driftsansvarlige persons opgave
I praksis er det den driftsansvarlige person som - på vegne af den driftsansvarlige virksomhed og anlægsejer - vedligeholder og sikrer, at relevante KLS-procedurer for risikovurderinger beskrives.

Det er den driftsansvarlige person, som skal overveje hvor og hvornår en opgave er forbundet med så stor risiko, at der kræves en nærmere specifik og detaljeret skriftlig instruks, som forklarer, hvordan arbejdet kan udføres sikkert uden fare for personer, husdyr eller ejendom.

Risikovurderinger skal foretages af alle, der indgår i planlægningen af et arbejde
Risikovurderinger skal ikke kun foretages af den driftsansvarlige person, men af enhver person som planlægger udførelsen af drifts- og arbejdsprocedurer, inden de igangsættes. Den sagkyndige person, hold- eller arbejdslederen, skal foretage risikovurderinger ud fra de overordnede KLS-procedurer.

Hvornår skal der udarbejdes en risikovurdering?

Generelt kan man sige, at risikovurderingen skal udarbejdes i alle planlægningsfaser, og når planlagt arbejde ændrer karakter.

Det kan være nødvendigt at foretage risikovurdering af arbejdsopgaven i flere omgange og af forskellige personer - den driftsansvarlige person, arbejds- og holdlederen samt den sagkyndige person, der udføre arbejdet.

I § 47 i bekendtgørelsen om drift af elektriske anlæg står:

Inden enhver drifts- og arbejdsprocedure påbegyndes, skal en sagkyndig person planlægge udførelsen af proceduren og foretage en vurdering af de elektriske risici, som er forbundet med udførelsen.

Planlægning og risikovurdering af arbejdsprocedurer skal foretages af en arbejdsleder (præciseret i § 47, stk. 3).

Skal risikovurderingen dokumenteres i KLS-systemet?

I KLS-systemet skal der være en KLS-procedure for, hvordan virksomheden vælger at udføre sine risikovurderinger. Der behøver ikke at være en risikovurdering for hver enkelt arbejdsprocedure, som foretages.

En KLS-procedure for risikovurdering kan fx opbygges således, at der tages stilling til hvilke opgaver der løses i den driftsansvarlige virksomhed:

  • Risikovurdering ved arbejdsprocedurer for spændingsløse lavspændingsanlæg.
  • Risikovurdering ved arbejdsprocedurer for spændingsløse højspændingsanlæg.
  • Risikovurdering ved arbejdsprocedurer for arbejde på eller i nærheden af lavspændingsanlæg under spænding.
  • Osv.

Til hver situation kan der så bygges underpunkter på.

Eksempel - Arbejde på et spændingsløst højspændingsanlæg

Dette er et eksempel på, hvordan en risikovurdering kan planlægges og hvilke spørgsmål, der kan stilles inden for en specifik arbejdsopgave. I eksemplet arbejdes der på et spændingsløst højspændingsanlæg.

Vigtigt: Nedenstående må kun læses som et eksempel. En risikovurdering kan gøres på mange måder.

Planlægning og instruktion

  • Arbejdsleder planlægger proceduren, som skal udføres i anlægget.
  • Arbejdsleder og holdleder gennemgår i samarbejde, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er nødvendige.
  • Om nødvendigt udpeges en sikkerhedsperson.
  • Arbejdshold instrueres i proceduren, som skal udføres.
  • Procedurens omfang og afgrænsning defineres klart og tydeligt.
  • Der tages stilling til, om vejrforhold kan påvirke arbejdet.

Arbejdsstedets indretning

  • Der træffes fornødne aftaler med koblingsleder.
  • Kabler og anlæg jordes, og det kontrolleres, at det er foretaget.
  • Spændingsførende lavspændingsanlæg afskærmes og skiltes.
  • Adgangsmuligheder og flugtveje defineres.
  • Ved ulykker findes beredskabsplan.

Omfang af den procedure, der skal udføres

  •  Der er taget stilling til, hvad der skal ske før, under og efter gennemførelse af arbejdsproceduren.

Før arbejdet

  • Har holdleder og arbejdshold den fornødne uddannelse og træning til, at arbejdet kan gennemføres som planlagt?
  • Er alle deltagere instrueret i det arbejde, der skal gennemføres?
  • Har alle deltagere forstået arbejdets omfang og afgrænsning?
  • Har deltagerne deltaget i kursus om førstehjælp, og er de instrueret i, hvordan de skal yde førstehjælp uden at udsætte sig selv for fare?
  • Er nødvendigt værktøj, skilte, afskærmninger, markeringsbånd og værnemidler til rådighed i forhold til det planlagte arbejde?
  • Har holdleder sikret, at alle foranstaltninger for arbejdet for spændingsløse højspændingsanlæg er etableret og kontrolleret?

Under arbejdet

  • Er der forhold, der har ændret sig i forhold til planlægningen?
    • Arbejdet kan ikke løses ud fra den planlagte præmis.
    • Værktøj og udrustning er ikke tilstrækkeligt.
    • Vejrforhold forhindrer, at arbejdet kan gennemføres

Efter arbejdet

  • Er alle informeret om, at arbejdet er afsluttet?
  • Er alt værktøj og udrustning fjernet fra anlægget?
  • Er sikkerhedsforanstaltninger ophævet og fjernet?
  • Er anlægget genetableret til almindelig drift og kan spændingssættes?

Om vejledningen

  • Denne vejledning er lavet i et samarbejde mellem Dansk Energi og Sikkerhedsstyrelsen.

28. juni 2017