Registrering
Kravet om registrering gælder både, hvis du er detailforhandler i Danmark og vil sælge til et andet EU/EØS-land, og hvis du er detailforhandler i et andet EU/EØS- land og vil sælge til Danmark. Du skal registrere dig i det EU/EØS-land, som forbrugeren befinder sig i.
Hvis du kun ønsker at sælge produktet inden for Danmarks grænser, er der ikke tale om et fjernsalg. Her skal produktet være anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen, og du skal registreres som detailforhandler.
Læs mere om, hvordan du registrerer dig som detailforhandler
Links til Retsinformation.dk
Der er to bekendtgørelser med regler for anmeldelse af produkter og virksomheder. Se link til bekendtgørelserne nedenfor:
Bekendtgørelse om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med videre.
Bekendtgørelse om en registreringsordning for fremstilling, oplagring og markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.
Sådan registrerer du dig til fjernsalg
Registreringen til Sikkerhedsstyrelsen skal ske via en officiel blanket. Du finder den danske registreringsblanket på Virk.dk og den engelske på Business in Denmark.
Links til registreringsblanketten
Du skal udfylde oplysninger om:
- Navn, adresse m.v. på virksomheden
- Dato for, hvornår detailslagsstedet begynder at drive fjernsalg på tværs af grænser
- Adressen på webstedet eller webstederne
- Evt. øvrige relevante oplysninger om webstedet.
Hvis der kommer ændringer i oplysningerne, skal du straks give Sikkerhedsstyrelsen besked.
Markedsføringen må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.
Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med hjemmesider der markedsfører til danske forbrugere via fjernsalg.
Læs her hvordan tilsynet foregår.
Sikkerhedsstyrelsen offentliggør og opdaterer løbende en liste over registrerede detailforhandlere
Detailsalgssted uden for EU
Hvis detailsalgsstedet er etableret uden for EU, skal du registrere dig hos de kompetente myndigheder i det EU-land, hvor forbrugerne befinder sig. De kompetente myndigheder er oftest et sundhedsministerium eller lignende. Sikkerhedsstyrelsen kan ikke hjælpe med udpegning af registreringssider fra udenlandske kompetente myndigheder.
Årsagen til registreringen er, at visse EU-lande forbyder fjernsalg på tværs af grænser af tobaksvarer, elektroniske cigaretter med videre. Detailsalgssteder, der driver fjernsalg på tværs af grænser, må ikke levere varer til forbrugere i de medlemsstater, hvor et sådant salg er forbudt.
Anmeldelse af produkter til Sikkerhedsstyrelsen
E-cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin må kun markedsføres i Danmark, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.
Kravet om anmeldelse gælder også for produkter, der markedsføres i Danmark via fjernsalg.