Sådan meddeler du
Det er et krav, at driften af et elektrisk anlæg bliver varetaget af en driftsansvarlig virksomhed. Virksomheden skal meddele Sikkerhedsstyrelsen, hvilket anlæg der er tale om.
Det er virksomheden, der skal meddele, at den nu er driftsansvarlig virksomhed for det konkrete anlæg.
Det sker ved, at du som virksomhedsejer eller administrerende direktør meddeler det digitalt på Virk.dk.
LINK TIL INDBERETNING PÅ VIRK.DK
Oplysninger om, hvem der er driftsansvarlig person og hvem der er ejer af det elektriske anlæg, skal også angives.
Hvem kan være driftsansvarlig virksomhed?
Vær opmærksom på, at hvis du har en driftsleder ansat, som er godkendt efter de tidligere regler, skal han søge om at blive godkendt som driftsansvarlig person.
En virksomhed kan nemlig kun varetage driften af et elektrisk anlæg, hvis der er tilknyttet en driftsansvarlig person, som er blevet godkendt af Sikkerhedsstyrelsen efter den 1. juli 2017.
Læs mere om driftsansvarlig virksomhed og person
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål til meddelelse om drift af elektriske anlæg, er du velkommen til at kontakte os på sik@sik.dk.