Bekendtgørelse om arbejder inden for el, vvs og kloak, der ikke kræver autorisation
Flere dele af el, vvs- og kloakområdet kræver ikke autorisation. De præcise afgrænsninger for simple arbejder er defineret i bekendtgørelse nr. 560 fra 30. maj 2017.
Link til retsinformation.dk
Bekendtgørelse om føring af elkabler og vandrør
Er du uddannet kabelmontør eller rørmontor, må du gerne trække elkabler eller føre vandrør, selvom din virksomhed ikke har en autorisation. Det kræver dog autorisation at tilslutte og samle kablerne/rørene. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 649.
I bekendtgørelsen kan du blandt andet læse mere om kravene til føring af elkabler og vandrør, krav til de erhvervsmæssige kvalifikationer og godkendelse af kabelmontører og rørmontører.
Link til Retsinformation.dk
Bekendtgørelse om arbejder i forsyningsvirksomheder
En række opgaver inden for vvs-området og kloak-området er undtaget fra kravet om autorisation. De præcise afgrænsninger er defineret i bekendtgørelse nr. 859.
Link til Retsinformation.dk
Bekendtgørelse om el-, gas- og vandinstallationer m.v. i mobile enheder
En producent kan udføre visse el-, gas- og vandinstallationer m.v. i fabriksmæssigt fremstillede mobile enheder og bygningsdele, for eksempel campingvogne, skurvogne, containere, mobile klinikker, mobile anlæg til udskænkning og servering samt mobile toiletter og baderum. Det forudsættet, at installationerne udføres på fabrikken, hvor den mobile enhed fremstilles og at arbejdet udføres af sagkyndigt personale.