Før besøget af den beskikkede bygningssagkyndige
En beskikket bygningssagkyndig laver en bygningsgennemgang, der resulterer i en tilstandsrapport. Inden gennemgangen skal sælger udfylde et sælgeroplysningsskema om ejendommen. Den beskikkede bygningssagkyndige skal have oplysningerne før sit besøg.
Under besøget
Når den bygningssagkyndige gennemgår ejendommens bygninger, undersøger han eksempelvis følgende:
- taget og tagrender
- murværk
- vinduer og døre
- gulvbelægning i blandt andet køkken og bad
- indvendige vægge
- indvendige døre og vinduer
- lofter
- loftsrummet
Den bygningssagkyndige gennemgår huset inde og ude fra kælder til kvist. De skader, som den bygningssagkyndige finder, bliver beskrevet og bedømt med en karakter.
Efter besøget
Når den bygningssagkyndige kommer hjem på kontoret efter bygningsgennemgangen, laver han en tilstandsrapport, som bliver sendt til sælger.
Link til boligejer.dk
Tilstandsrapporten er sammen med elinstallationsrapporten en forudsætning for at kunne tegne en ejerskifteforsikring. Her under kan du læse mere om ejerskifteforsikring.