Generelt om autorisationer

Hvad må jeg lave uden autorisation?

Virksomheder uden autorisation må lave det samme inden for el og vvs som private forbrugere.

Vi har lavet 15 korte informationsvideoer, som viser, hvad virksomheder uden autorisation og forbrugere selv må lave af el- og vvs-arbejde. Se videoerne her.

Hvordan modtager jeg post fra Sikkerhedsstyrelsen?

Vi sender post til e-boks. Du kan også skrive til os via e-boks, hvis du ønsker at benytte en sikker forbindelse. Vi har også en almindelig e-mail: sik@sik.dk

Hvad må jeg kalde min virksomhed?

Hvis din virksomhed har opnået autorisation eller en virksomhedsgodkendelse på gasområdet, må du gerne reklamere med at være autoriseret installatør i dit firmanavn.

Hvis din virksomhed derimod ikke har opnået autorisation, må du ikke ved annoncering eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at din virksomhed har autorisation. Det beror altid på en konkret vurdering, hvornår et forhold er egnet til at vække forestilling om autorisation. Anvendelsen af betegnelsen vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, elinstallatør, kloakmester eller asbestnedrivningsfirma samt annoncering med disse betegnelser på hjemmesider og i annoncer mv. kan være i strid med reglerne. Ligeledes kan anvendelse af begreberne vvs, el, vand- og sanitet, kloak eller asbest i annonceringen efter omstændighederne indebære en overtrædelse. Derudover kan brug af billeder, der viser autorisationskrævende arbejde være i strid med bestemmelsen i autorisationsloven.

Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at kontakte Sikkerhedsstyrelsen på sik@sik.dk eller 33732000.