Rådsmøde 3. november 2017

Per Michael Johansen, Per Rømer Kofod, Anne Vibeke Gregersen, Elly Kjems Hove, Christian Jarby, Tomas Christensen, Annette Becker Berg, Kri-stian Stagis, Björn Andresen, Per Jørgensen, Jens-Olav Pedersen, Niels Jørgen Hansen, Lene Holst Kjærgaard. Fra Sikkerhedsstyrelsen deltog Lone Saaby, Jan Møller Mikkelsen, Jakob Pors Nielsen, Lone Hansen (ref.)

Formand Per Michael Johansen bød velkommen til mødet.

Dagsordenen samt referat fra sidste møde blev godkendt

Lone Saaby orienterede om Sikkerhedsstyrelsens arbejde med udvikling af huseftersynsordningen, som styrelsen har overtaget fra 1. januar 2016. Hun oplyste, at der er lavet intereressentundersøgelser om rapporterne for huseftersyn og eleftersyn. Det er blevet anbefalet at fastholde to selvstændige rapporter, fordi de har forskelligt fokus – elrapporten handler om lovlighed og tilstandsrapporten om bygningens tilstand.

Hun oplyste, at der i øjeblikket arbejdes med om, K-værdierne i de to typer rapporter er retvisende eller skal erstattes af et andet system med ikoner, der giver et hurtigt overblik over husets tilstand og hvad der kan udgøre en fare.

Lone Saaby påpegede, at huseftersynsrapporterne for mere end 20 år siden blev opbygget af de faglige miljøer, men det er vigtigt for Sikkerhedsstyrelsen, at rapporterne ikke kun kan forstås af fagfolk, men også har fokus på huskøbere og -sælgere.

Hun oplyste, at der har været og fortsat vil være dialog med branchen om at ændre rapporterne. Ligeledes vil der blive lavet nyt vejledningsmateriale til elinstallatører og bygningssagkyndige, og der vil blive sat fokus på uddannelsesniveauet hos dem, der laver huseftersyn og eleftersyn. Arbejdet vil stå på frem til sommeren 2018. Sideløbende arbejdes der med en ny IT-løsning, som skal kunne benyttes af alle, der laver tilstandsrapporter og el-rapporter.

Per Rømer Kofod spurgte, om tilstandsrapporterne vil blive tilgængelige ligesom fx synsrapporter på biler. Lone Saaby nævnte, at der endnu ikke er taget stilling til det, men at dem, der ønsker at købe et hus, i hvert fald skal kunne se rapporterne. Hun oplyste, at Sikkerhedsstyrelsen overvejer, om der kan laves en fælles adgang til fx information på Boligejer.dk, tilstandsrapporter og oplysninger fra Nævnenes Hus. Her vil energimærkning også kunne tænkes ind, selv om det hører under en anden myndighed.

Tomas Christensen opfordrede til også at tænke stikledninger og andre udendørs forhold ind i det fortsatte arbejde.

Kristian Stagis ville vide, om der bliver stillet krav til de udførende om kompetenceudvikling og nævnte risikoen for, at de udførende kommer til at kontrollere sig selv.

Niels Jørgen Hansen fandt det positivt, at ordningerne ajourføres, så de er tidssvarende. Samtidig så han det som et formål med elrapporten at øge sikkerheden og kvaliteten, fordi fejl kan blive udbedret ud fra en rapport.

Lone Saaby gjorde opmærksom på, at hus- og eleftersyn primært er forsikringsordninger, men at Sikkerhedsstyrelsen gerne ser, at de fejl, der påpeges, samtidig bliver bragt i orden.

Per Michael Johansen spurgte, hvor mange sager, der er på et år. Han nævnte, at rapporten skal være letforståelig og digitalt tilgængelig for forbrugeren og at den samtidig skal være let at udfylde for konsulenterne.

Lone Saaby oplyste, at der bliver udarbejdet 60-70.000 eleftersynsrapporter på årsbasis. Hun nævnte, at it-systemet, der er under udvikling, er rettet mod fagfolkene, der udarbejder rapporterne og at de også vil få digitale håndbøger og efteruddannelse.

Elly Kjems Hove nævnte, at der er en uddannelse med certificering på vej for byggesagsbehandlere og foreslog at bruge en del af deres uddannelse til dem, der laver huseftersyn.

Christian Jarby opfordrede til, at der kommer fotos med i rapporterne. Lone Saaby nævnte, at det ikke er førsteprioritet for forbrugerne og dermed ikke kan forventes at komme med i første version af nye rapporter, men at billeddokumentation eksempelvis bruges i Holland.

Jan Møller Mikkelsen orienterede om Sikkerhedsstyrelsens arbejde med nye gasregler. Han oplyste, at de nuværende danske gasregler er mere end 25 år gamle, og at der har været fokus på at modernisere og forenkle reglerne, understøtte en fortsat teknologisk udvikling og at implementere en ny gasapparatforordning fra EU, der træder i kraft 21. april 2018.

Han understregede, at det nuværende tekniske sikkerhedsniveau skal opretholdes i de nye regler. Der har været fem fokusområder i arbejdet:

- Mere funktionsbaseret gasregulering
- Risikobaseret overvågning
- Minimere markedshindringer
- Afskaf national mærkningsordning
- Reglerne for fyldning af gasflasker

Jan Møller Mikkelsen nævnte, at der vil blive brugt samme struktur med lovgivning og standarder og vejledninger på gasområdet som på elområdet.

Han nævnte, at der i høj grad er blevet lyttet til interessenter i arbejdet med gasreglerne, blandt andet omkring strukturen for reglerne. Det er nu udmøntet i et regelsæt, der kommer til at bestå af gassikkerhedsloven og fem bekendtgørelser. Disse dækker gasinstallationer, gasanlæg, gaskvalitet, gasdistributører og gasmateriel.

Jan Møller Mikkelsen oplyste, at lovforslaget skal til 1. behandling 16. november. Den første bekendtgørelse bliver sendt i høring 9. november, og de øvrige kommer i høring i januar-februar. Målet er, at reguleringen kan træde i kraft 21. april 2018.

Inden da er det målsætningen at få udarbejdet de første vejledninger til gassikkerhedsreglerne. Jan Møller Mikkelsen opfordrede rådets medlemmer til at deltage i arbejdet, så vejledningerne bliver målrettet dem, der skal bruge reglerne.

Jens-Olav Pedersen gjorde opmærksom på, at Blik- og Rørarbejderforbun-det har mange medlemmer, der arbejder på gasområdet og bør inviteres med i dialogen.

Per Jørgensen nævnte, at Fredericia Maskinmesterskole gennem en årrække har arbejdet målrettet med gas.

Per Michael Johansen ville vide, hvad der kan gøres for, at flaskegaspriserne ikke er højere i Danmark end i nabolande. Jan Møller Mikkelsen oplyste, at det muligvis kan påvirke priserne, hvis der bliver mulighed for at lave decentrale tappeanlæg. Men han understregede, at det er markedet, der afgør, om der kommer flere fyldestationer.

Niels Jørgen Hansen og Tomas Christensen understregede, at det kræver uddannelse, når folk skal arbejde på en fundamentalt anderledes måde end tidligere, fordi der sker et skifte fra meget detaljerede regler.

Niels Jørgen Hansen ville desuden vide, om bekendtgørelserne ikke bliver mere omfattende end for el, når der ikke findes den samme mængde standarder på gasområdet. Jan Møller Mikkelsen nævnte, at der i stedet tænkes i produktstandarder og at dette for eksempel findes for biogasanlæg og brintanlæg.

Jan Møller Mikkelsen oplyste også, at Sikkerhedsstyrelsen vil se nærmere på anmeldelsesprocedurer og på kontroller, der udføres som stikprøver. Det er gasselskaberne, der løser disse opgaver, og der er indledt en dialog med gasselskaberne om procedurerne.

Jens-Olav Pedersen spurgte til udviklingen i antallet af nye installationer.

Jan Møller Mikkelsen oplyste, at det samlede antal er på vej nedad og at der bliver flere store gasinstallationer, men færre villainstallationer.

Lone Saaby påpegede, at krav til produktsikkerhed gælder alle produkter, både CE-mærkede og dem, der reguleres på anden måde, men at mange virksomheder mangler fokus på produktsikkerhed og ikke har kendskab til reglerne på området.

Hun gjorde opmærksom på, at der er 12 ressortmyndigheder på produktsikkerhedsområdet og at information derfor er spredt og afhængig af, hvor stort fokus en myndighed har på produktsikkerhed.

Lone Saaby nævnte, at Sikkerhedsstyrelsen er i dialog med flere andre myndigheder om evt. at flytte opgaver, men også om at lave en fælles indgang omkring produktsikkerhed, der hører under EU-forordning 765, uafhængigt af, hvilken dansk myndighed et produkt er placeret hos. Hun bad om rådets input til, hvordan der kan skabes en fælles indgang, eksempel-vis en digital platform for anmeldelser og andre henvendelser, hvorfra informationen automatisk fordeles til den relevante myndighed.

Elly Kjems Hove oplyste, at Dansk Industris medlemmer inden for byggevarer blandt andet efterlyser tilgængelige kontaktoplysninger til myndighederne på konkrete områder. Hun nævnte, at virksomheder gerne vil have tilsyn, men at der er et ønske om, at de samme kan føre tilsyn med alle de typer af produkter, som en virksomhed arbejder med. Derudover nævnte hun, at der i stigende grad efterspørges en meget synlig markedskontrol.

Per Rømer Kofod bød også initiativet velkommen og nævnte, at det er vigtigt, at myndigheder har samme indgangsvinkel til CE-mærkning og kommunikerer ensartet omkring det.

Christian Jarby roste ideen og påpegede, at den burde være gennemført for længe siden, fordi markedskontrol ikke er et kerneområde for mange styrelser.
Kristian Stagis opfordrede til, at fx elektrikere og vvs-folk får let adgang til at tjekke, om et produkt er i orden, gerne via en database med billeder.

Niels Jørgen Hansen støttede, at der kommer synergi i opgaverne omkring markedsovervågningen og mente ikke, at området bliver prioriteret eller udviklet tilstrækkeligt.

Tomas Christensen gjorde opmærksom på, at det i dag kan være svært at finde frem til, hvilken myndighed et produkt hører under.

Lone Saaby sagde, at der i Holland er én samlet myndighed inden for produktsikkerhed. I Holland foregår tilsyn ikke produktbaseret, men virksom-hedsbaseret, og hollænderne har etableret et certificeringsprogram for virksomheder. Hun ville vide, om en certificeringsmodel vil kunne anvendes i Danmark, eksempelvis i et forhandlerled som større butikskæder.

Per Rømer Kofod fandt, at det var en god ide, men at det er vigtigt ikke bare at tage fat i producenten, men også i de andre led i salgskæden.

Niels Jørgen Hansen nævnte, at certificering også kunne være relevant for en grossist, der refererer til mange forskellige myndighedsområder.

Per Rømer Kofod oplyste, at VELTEK er i færd med at etablere en dansk del af en støttefunktion for markedsovervågning, MSSI. Det er blandt an-det tiltænkt virksomheder, der har brug for at få konstateret, om et konkret produkt kommer fra den producent, der er angivet eller det er et kopiprodukt.

Elly Kjems Hove understregede, at der i dag ageres på et europæisk mar-ked og at det vigtigste er at have styr på CE-mærkningen. Dansk Industris medlemmer bliver anbefalet at anmelde til myndighederne, hvis de oplever produkter, der ikke lever op til reglerne.

Jens-Olav Pedersen nævnte, at produkter i fremtiden ikke behøver at være noget fysisk, men at der alligevel kan være sikkerhedsmæssige konsekvenser.

Lone Saaby oplyste, at varepakken i øjeblikket forhandles i EU og at den bl.a. dækker forordning 765 samt forordning 764, der drejer sig om gensidig anerkendelse. Fra dansk side er det blevet rejst, at udviklingen på produktområdet betyder, at der er forhold, som CE-mærket ikke tager højde for. Derudover skal det overvejes, hvad myndighederne i Danmark gør med markedsovervågning, når 3D-print bliver udbredt.

Per Michael Johansen konkluderede, at der er en klar anbefaling fra rådet om øget koordinering, simplificering og ét kontaktpunkt. Derudover opfordres der fra rådet til øget koordinering mellem styrelser, så der bliver større fokus på markedskontrol.

Jan Møller Mikkelsen orienterede om, at Sikkerhedsstyrelsen er i gang med audit af de 12 godkendte kontrolinstanser, der skal auditere danske installationsfirmaers kvalitetsledelsessystemer (KLS). Han oplyste, at der ved Sikkerhedsstyrelsens audit fokuseres på, hvordan kontrolinstanserne laver en korrekt audit hos en virksomhed. En kontrolinstans’ procesbeskrivelser gennemgås, og derefter er Sikkerhedsstyrelsen med på en audit.

Med baggrund i, at fire kontrolinstanser var auditeret, kunne Jan Møller Mikkelsen oplyse, at en af kontrolinstanserne ikke får en ny godkendelse, før der er rettet op på en række afvigelser. De tre andre auditerede kon-trolinstanser får ikke en fuld godkendelse, men bliver kun godkendt for en kortere periode, fordi der også hos dem er forhold, der skal rettes op på.

Jan Møller Mikkelsen nævnte nogle af de afvigelser fra reglerne, der var konstateret:

- Der er registreret fire afvigelser med hensyn til upartiskhed, fx fordi en auditor både sælger kvalitetsledelsessystemer og auditerer på dem.
- I syv tilfælde har auditorer ikke de kompetencer, der skal til for at gennemføre en audit.
- Der er konstateret ti afvigelser, fordi krav i lovgivningen ikke er implementeret i auditsystemet, fx fordi tjeklister til brug hos installatøren ikke er opdateret.
- I to tilfælde er der ikke givet besked efter auditering.
- I fire tilfælde er der ikke fulgt op på tidligere afvigelser.
- I to tilfælde har auditorer ikke haft adgang at se til egne procedurer, når de er på audit.

Jan Møller Mikkelsen sagde, at der ud fra de første fire audits ser ud til at være nogle forhold, der skal arbejdes med. Han pointerede, at hvis auditorerne ikke laver deres arbejde korrekt, er der heller ikke nogen sikkerhed for, at det, som virksomhederne laver, virker.

Per Michael Johansen fandt det vigtigt, at der er systemer at kontrollere efter, men sagde, at der også er en lærende side. Han nævnte, at systemerne måske bør tilpasses, hvis de ikke er hensigtsmæssige.

Jan Møller Mikkelsen oplyste, at systemet er ændret i 2011 og 2016 og at det bygger på standarder.

Niels Jørgen Hansen beklagede, at ingen af de første fire auditerede kontrolinstanser levede op til kravene. Han roste Sikkerhedsstyrelsens op-stramning med mere præcise krav både til kontrolinstanser og virksomheder. Han nævnte, at der tidligere ikke har været entydige krav til kontrolinstanserne og at audits derfor kan have været ret forskellige.

Jan Møller Mikkelsen oplyste, at Sikkerhedsstyrelsen arbejder på en fælles vejledning for virksomheder og kontrolinstanser.

Lone Saaby oplyste, at Sikkerhedsstyrelsen har som mål, at der i 2020 ikke er nogen væsentlige processer, der ikke er digitaliserede. Hun nævnte, at Sikkerhedsstyrelsen er inde i fase 2 af styrelsens strategi – at styrelsen skal være en moderne, serviceorienteret og digital myndighed. Udviklingssporet om digital transformation indebærer, at kunderne sættes i centrum og at der arbejdes med digitale kunderejser.

Samtidig skal alle medarbejdere have et digitalt mindset via et uddannelsesprogram, SIK Academy. Medarbejderne skal være med til at udvikle nye løsninger, men også bidrage til at definere, hvordan Sikkerhedsstyrelsens opgaver ændrer sig.

Lone Saaby oplyste, at initiativerne omkring digitalisering er en kombination af løsninger, der udvikles i Sikkerhedsstyrelsen og anskaffelser udefra. Der er fokus både på it-løsningerne og på etik, sikkerhed og jura. For at minimere risici arbejdes der i etaper, hvor elementerne testes løbende, og målsætningen er at bygge de digitale løsninger op i moduler.

Hun understregede, at digitalisering er en central del af styrelsens strategi og går på tværs af de øvrige strategiske indsatser. Der bliver taget udgangspunkt i sagsprocesser på tværs af fagområder, og ansøgninger og godkendelser bliver det første område, der skal bygges en komponent til.

Jens-Olav Pedersen påpegede, at de fleste er glade for en hurtig succes, men at når en organisation pludselig skal arbejde på nye måder, kan ledel-sesstrukturen blive udfordret.

Lone Saaby påpegede, at forandringsledelse er et nøgleord og at det har betydning, at Sikkerhedsstyrelsen er en lille organisation, hvor det er let at opdage, hvis der er udfordringer på et område.

Lone Saaby nævnte også, at de digitale processer skal bidrage med data til udvikling af Sikkerhedsstyrelsens kerneforretning, blandt andet risikobaseret kontrol.

Per Michael Johansen foreslog, at der planlægges fire møder i 2018, to i foråret og to i efteråret. Der vil blive sendt datoforslag ud.

Der kom en række forslag til emner på kommende møder:
- Hvor bevæger digitaliseringen sig hen, fx Internet of Things, brug af sundhedsdata og gerne med en sikkerheds- og risikovinkel.
- Digital dokumentation af bygninger.
- Information fra Sikkerhedsstyrelsen og dialog om initiativer.
- Sikkerhed ved fjernstyring af teknologi i hjemmet.
- Fjernbetjening af virksomheder, fx dansk drift af varmeværker i Norge.
- Sikkerhed og risici, når private programmerer app til styring.
- Nye krav til udstyr, der skal fjernbetjenes, fx kameraer eller sensorer.
- Virksomhedernes kvalitetsledelsessystemer – lærer de af deres fejl?
- Erfaringer fra paradigmeskiftet på elsikkerhedsområdet.
- Forecasting af udviklingen på produktområdet.
- Virksomhedscertificering på byggevarer.