Pas på: Blæsten sætter ekstra fut under raketterne

Publiceret d. 30. december 2022
Husk at holde dobbelt sikkerhedsafstand, når raketterne skal fyres af, hvis du holder nytårsaften i blæst, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen.
Fyr_fyrværkeri_nyhed_131218
Fyrværkeri på himlen

Vejrudsigten fra DMI byder nytårsaften på stedvis regn og frisk vind til kuling i den sydlige del af landet, mens vinden i resten af landet ikke ventes at blive så kraftig. Det er derfor ekstra vigtigt at være opmærksom på, at blæsevejr ikke bare giver billig strøm, men også sætter ekstra fut under raketterne. I blæst skal man skal holde dobbelt sikkerhedsafstand til huse og andre bygninger, når man finder krudtet frem. 

  • Raketter skal i blæst affyres 400 meter væk fra huse og andre bygninger med letantændelige tage som stråtage.
  • Fyrværkeri skal i blæst antændes mindst 20 meter væk fra åbninger i bygninger som vinduer og døre.
  • For landbrugsbygninger med dyrehold skal der altid være mindst 100 meters afstand fra antændelse.

- Holder man nytårsaften i en af de blæsende egne, så hold den anbefalede dobbelte sikkerhedsafstand, som er til for din og dine omgivelsers skyld, opfordrer udviklingschef Lone Brose, Sikkerhedsstyrelsen.

I år sætter styrelsen fokus på, at ens nære omgivelser kan være med til at mindske ulykkerne under overskriften: ”Red en idiot”. Vil man sikre sig et officielt diplom som idiotredder, er det stadig muligt at tilmelde sig: RED EN IDIOT

Nytårsaften skulle der også komme regn mange steder, men også perioder med opholdsvejr. Ved regn skal man være særligt opmærksom på opbevaringen af fyrværkeri, som skal opbevares tørt, indtil det skal fyres af.

- Vådt fyrværkeri kan ændre egenskaberne ved fyrværkeriet. Det betyder, at det kan springe på en uhensigtsmæssig måde eller med forsinkelse. Det er derfor en god idé kun at tage et enkelt stykke op af posen ad gangen eller lade resten stå inde i tørvejr, mens man fyrer krudt af, siger Lone Brose.

Idiotsikre fyrværkeriråd:

  • Idiotsikre fyrværkeriråd:
  • Lad kun en idiot bruge godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
  • Lad aldrig en idiot holde tændt fyrværkeri i hånden
  • Hold altid idiotsikker afstand, og lad aldrig en idiot læne sig ind over fyrværkeriet
  • Lad aldrig en idiot gå tilbage til en fuser