Mød vores robotbygger Dennis Rytter Føhrby
- Det er fedt at afdække et problem, og hvordan det kan løses automatisk, siger Dennis. Ofte kræver det et stort koordineringsarbejde. Han er ofte både afhængig af data og analyse-teamet, fagmedarbejdere og ind imellem også input fra eksterne it-systemer.
- Det begynder ofte med, at en chef eller en medarbejder har en idé til at effektivisere en arbejdsgang. Så afdækker vi, om der er kød nok på. Vi tager de områder, hvor vi kan vinde mest eller streamline med andre processer, som er afhængige af det. Arbejdet med robotterne er en agil proces. Han kan fx udgive en robot, der er 30% færdig, hvis den kan løse en tilpas stor del af opgaven. Løbende bliver der udviklet videre på robotten eller lavet flere robotter, som arbejder sammen i en kæde.
- I forhold til de rutineprægede opgaver har robotter endnu en fordel. De laver ikke tastefejl. Så det højner også vores datakvalitet i det lange løb.